Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Hammerum H. — Nind Sogn.
Jgjennem Sognet gaaer i nordsydlig Retning et Dige eller en Vold, som af
Almuen kaldes »Fandens Tige«. Sagnet beretter, at der var Uenighed mellem
Hammerum og Vrads Herreders Beboere om Grændseskjellet fra Ure til Isen, indtil
man blev enig om, at Skjellet skulde være der, hvor en vis Mand i Ure red mellem
disse to Punkter, medens Præsten var paa Prædikestolen Manden gjorde da Pagt
med Fanden, og red i lige Linie, trods foreliggende Hindringer, det omtvistede Stykke
Vei i den bestemte stakkede Tid. To Hunde fulgte ham og opkastede Tiger. Paa
Johannes Meners Kort af 1661, som findes i det store kongelige Bibliothek, er i Nær-
heden af denne Vold afsat en betydelig Borgplads eller rettere en Mængde mindre
Pladfer, omgivet af Grave i regelmæssige Figurer; den kaldes paa Kortet »Schauen-
wold«· Spor af denne Plads er i den senere Tid funden i Nærheden af Jkast. Isr.
om denne Art Volde Jhdfke Samlinger ll. 199—201.
Fra Fonnesbak stammer Familien Fonnesbeck.
Riud Sogn, omgivet af Annexet Herning, Gjellerup, Jkast, Arn-
borg, Assing og Sneibjerg Sogne samt Aarhus Amt. Kirken, nordvestlig
i Sognet, 43,-"4 M. s. o. for Holstebro og c. 6 M. ø. for Ringkjøbing.
Arealet, 20,475 Tdr. Land, er fornemmelig i den sydvestlige Deel bakket,
forøvrigt fladt. Jorderne, hvoraf nogle ere muldede med Leerunderlag og
enkelte særdeles gode, f. Ex. ved Lind og Kollund, ere dog for Største-
delen skarpsandede. Kun en meget ringe Deel er opdyrket af dette Sogn,
der gjennemdrages af store sammenhængende Heder og Hedemoser, blandt
hvilke maa mærkes Hedemosen Kolkjaer paa Grund af den Colonisation,
som der t de senere Aar har fundet Sted. Ved Kaalund findes et Ege-
krat, hvortil i nyere Tid er søiet Plantninger af Gran, Fyr og Virk.
For en Deel ligger Hovedgruppen af Hedeselskabets Plantninger (Høgild-
gaards Plantage, Pontoppidans Plantage, Virkebæk Plantage, Harreskov
Plantage) i Rind Sogn, vest for Rind-Aa. De strække sig dog ogsaa
ind saavel i Sneibjerg som i Assing og Arnborg Sogne. En grøn Oase
i Kolkjær kaldes Malmkjær, fordi der findes megen Myremalm. Kide-
riis-Aa gjennemskjcerer Sognet fra Nord til Syb. Hovedlandeveien fra
Herning til Veile passerer Sognet. Htt. 1453Z4 Tdr. A. og E.
J Sognet: Rind Kirke, Rind Præstegaard, en Skole ved
Kirken; Byerne Lind (Øster-, Vester.-, Nørre- og Midt-) med
Skole, Kaalund med Skole, Øster-Høgild med Skole, Fjederholt,
Malmkjær, Kolkjær, hvori Skole, Vester-Høgild, Gunderup,
Kovstrup og Søby med Skole; Gaardene Bossiig, Orneborg,
Nørreveien, Skjoldborg, Sønderveien, Svendlund, Værs-
lund med et Handelsetablissenient, Damholt, Halte, Sandgaard (i
Soby), Vovlund, Elmholt, Slumstrup, Lille-Stokkelhoved,
Okkels, Skjærbcek, Store Stokkelhoved, Mørup, Feierstov-
gaard, Feierskovhuse, Prindmosehuus, Kindmosehuse og Gaar-
dalshuusz Kideriis Vandmølle. Jalt i Sognet 50 Gaarde og
c. 120 Huse, hvoraf 19 G. og omtrent de to Trediedele af Husene udenfor
Byerne.
Jndbyggere: 1095. Beboerne, hvis Hovederhverv er Jordbrug, have
særligt Erhverv ved Uldbinding. Ved Værslundgaard er det største Land-
handelsetablissement i Hammerum Herred. Rind Sogn har fra Arilds Tid
været et af Natmandsfolkenes væsentligste Tilholdsteder. Om dette mystifke
Folk indeholder Ningkjøbing Amtsbefkrivelse af J. L. Hald 1833, S. 251,
bl. A. Følgende: »De saakaldte Nattnandsfolk menes at være Afkom af nogle
fra Orienten i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede udvandrede Horder,
som oversvømmede en stor Deel af Europa under Navn af Zigeunere eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
