- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement /
365

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Hammerum H. — Rind Sogn. 365

Tatere. De danne paa en Maade en Stat i Staten, tale endog et eget
Sprog, almindelig kaldet Kjeltringelatin, og til Trods for bestaaende An-
ordninger have de i Grunden ei anden Levevei end Betlen, som vel ei
sjelden udarter til Tyveri. Flokkeviis strhge de Landet rundt, Mænd, Koner,
Børn, og tilbhde, ja paatvinge deres Tjeneste med at sætte Ruder ind, feie
Skorstene, slaae Kreature o. s. v., egentlig blot for at kunne med Skin as
Lovlighed føre det dem saa kjære omflakkende Liv; thi helst undgaaer man
deres Besøg, ligesom man ogsaa kan undvære deres Tjeneste. De hjem-
søge især de mindst befolkede Egne, hvor de sikkrest kunne drive deres
Uoæsen, og hvor man, for at blive dem skikkelig qvit, maa forsyne baade
deres Maver og Punge, naar man ei vil udsætte sig selv og sin Familie
for følelig Hævn, som de udøve ved Tyveri og især ved Jldspaasættelse.
J den sidste Udaad have de vistnok paa mange Steder, men yderst hemmelig,
gjort sig skyldige, ja ofte efter foregaaende Undsigelse. Paa deres Van-
dringer nedtræde de Landmandens Enge, enten ved ulovligt Fiskeri eller
som Krydskytter, og søge om Sommeren deres Leie i hans bedste Korn-
agre«. Denne Skildring af Kjeltringerne og deres Liv for 40 Aar siden
passer dog ikke ganske for vor Tid, hvori de ovenantydede Ulemper ere
væsentlig modererede. Herom har en i Rind Sogn født og med hele
Ringkjøbing Amts Befolkning særdeles nøie bekjendt Embedsmand med-
deelt Følgende til første Udgave af dette Skrift: »Nn for Tiden drage
Natmandssolkene ikke om i større Hobe, som tidligere, og ere i Reglen
ikke heller ligefrem kjendelige fra Landets egne Folk. Den væsentligste
Hindring for deres fuldstændige Amalgamering med Landets øvrige Be-
boere er den Jnfami, som endnu bestandig hviler over dem, og som
især viser sig ved den afgjorte Uvillie hos Jhderne mod at træde i
ægteskabelig Forbindelse med en Person af Natmandsfolket. Det sieer
i Reglen, at Communerne bemægtige sig Natmandsfolkencs Børn, holde
dem i Skole til Confirmationen og sørge for, at de faae fast Tjeneste;
men herved er den Mislighed, at Forældrene have Adgang til Børnene,
hvem de søge at conservere i den nedarvede Levemaade. Det hører
derfor ogsaa endnu til Undtagelserne, at en Person af Natmandsfolket
bliver i fast Tjeneste, og som oftest er det Tidspnnkt, hvor de tyde-
ligst komme til at føle den Foragt, der hviler paa dem, nemlig naar
de ville gifte sig, det, hvori de falde tilbage til den gamle Omstreifen.
Saa vidt er man dog kommet, at »Rakkerarbeide«, »Rakkerstole« i
Kirkerne, »Rakkerglas« i Kroerne (med Træfod) o. s. v. nu for Tiden
kun ere Traditionerz derimod maae Karle og Piger as Natmandsfolket
endnu holde sig borte fra Jydernes Gilder, da Ingen vil dandse med
eller sidde ved Siden af dem i Gildelaget.« Til nærværenden anden
Udgave har Udgiveren fra en ikke mindre kyndig Haand modtaget følgende
Udtalelser om Naturandsfolkene i den seneste Tid: »J Befolkningens Øine
udgjør Natmændene ikke længere et eget Folk, og man skyer ikke Nogen
alene fordi han hører til dette Folk, eller rettere sagt Befolkningen veed
i Reglen ikke Besked om, hvem der kan henregnes til det, Grunden
hertil maa vel navnlig søges i Samfundssorholdenes Udvikling og den
stigende Oplysning, der virker nivellerende paa den Slags Forhold, men
dog for en væsentlig Deel ogsaa i at Natmcendenes Tal er stærkt i As-
tagen. Det gaaer dem som Indianerne i Nordamerika, de knnne ikke
trives med den stigende Civilisation. De store Hedestrcrkninger, bvori det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:41 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/2-6/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free