- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement /
395

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hind H. — Vedersa Sogn. 395

Seefeld til Holmgaard, Befalingsmand paa Niverhuus, Christian Friis til Lyngbh-
gaard, Befalingsmand paa Mariager Klofter, Otto Tot til Nerß, Befalingsmand paa
Malmohuus, og Offne Tot, Befalingsmand paa Børringe Kloster, over deres Forældre
og Søstende. Et Par ret smukke Ligstene findes i Langhusets Gulv. Kirken har to
Klokker, den ene ualmindelig stor og med sjelden smuk Klang.

Tim Sogn dannede forhen tilligemed Madam i Ulvvorg Herred et eget Sogne-
kald, der blev nedlagt ifølge kgl. Reskr. as l4de Marts 1823, hvorefter den nuvcerende
Annectering blev anordnet.

Tim eller Timgaard lilharte i mere end 3 Aarhundreder, fra første Halvdeel
af det 14de til Midten af det 17de, den beromte Familie Gnldenstjerne, deriblandt
Rigsmarsken Peder Gyldenstjerne («s 1594), som opførte den store grundmurede Hoved-
bhgning paa 4 Fløie af 3 Etager og med 3 Taarne, der stod endnu i sidste Halvdeel
af forrige Aarhundrede, men nu er jevnet med Jorden. Borgpladsen er endnu kjendelig
nord for den nuvkerende Timgaard; Levningerne as to gamle Veie føre over en sid
Eng, den gamle Borggrav, ud til Tomten, hvorpaa nu staaer en lille Veirmolle. Paa
den gamle Timgaard var det, at Peder Gyldenftjerne, efterat have ophhgget den med
mere end almindelig Pragt og Suffisanee, modtog en Æresvisit af Kong Frederik ll.
Han førte da Kongen ned i sin Kjælder, viste ham et stort Viinfad og fik det Løfte, at
Kongen vilde blive paa Timgaard indtil dette var tømt; men Peder satte Viinfadet i
Forbindelse med flere andre, som laae i Kjælderen ved Siden, og derved forlængedes
Kongens Ophold, under hvilket allehaande Lystighed maatte forkorte Tiden. Blandt
andet Tidsfordriv foranstaltede Peder Gyldenstjerneieu Væddekjørsel, hvor han tog
Prier fra Kongen. »Phtl« sa’e Peer til Kongen, idet han kjørte ham forbi — deraf
Ordsproget —; men hvad sa·e Kongen til Peer? — Han blev vred og sagde: »Jeg
vil ingen Phtten vide as, Peerl« — Peder Gyldenstjerne, der var en Brodersan af
Torben Oxe, som Christian ll. lod halshugge paa Grund af hans formeentlige Attraa
til Dyveke, skal efter et gammelt Sagn, der dog shnes blottet for historisk Paalide-
lighed, have ført den Ligsteen, som Kongen lod lægge over thekes Grav i Helsingdrs
Sortebrødre Klosters Kirke, fra Helsingor til Timgaard (jfr. Skandinavisk Literatur-
selskabs Skrifter, 1ste Bind, S. 472——496). Et Stakke af denne Steen opbevares endnu
i oldnordisk Museum. Ved Gaarden anlagde han en Have og befalede Bønderne at
henbringe dertil det øverste Jordlag paa et Kvarteers Tykkelse fra deres egne Kaal-
haver; derved fik ’Haven god Jord og kom til at danne en Høide, som endnu skal være
kjendelig. Efter Gyldenstjernerne hesad Familien Sehested Timgaard fra Midten af
det 17de Aarhundrede indtil 1756, da Holger Sehested solgte den til Frants Linde til
Pallesbjerg, og fra ham gik den tilligemed hans øvrige store Besiddelseri Ringkjobing-
Egnen over til hans Svigersøn Christian Daniel Friedenreich til Palstrup. J Slut-
ningen af forrige Aarhundrede eiedes Timgaard af Cancelliraad Søren Lang, efter
hvis Død det store Gods, der i sin Tid hørte til Gaarden, blev bortsolgt, ligesom
Parcelgaarden Lindholm blev udlagt fra Hovedgaarden· J dette Aarhundrede har
Timgaard tilhørt Kammerraad Lassen, senere Proprietair Otto August la Cour,
Kammerraad A. C. .it"-oefod, der for flere Aar siden afhandede den. Ved en af Ud-
kjarslerne staaer en flad Steen med to Buer i, som rimeligviis har siddet over et af
Vinduerne paa den gamle Timgaard. J en Bondegaard i Nærheden skal foran Døren
ligge en Steen med to ndhugue Lader i. (Ooer Timgaard og Tim Sogn haves en
Bestrivelse af P. M. Nadskov, Biborg 1787). Timgaard tilhører nu Hr. S. Hansen.

Veiskka Sogn, omgivet af Stadil og Tim Sogne samt Ulvborg
lHerred, Stadilstord (af hvis inddoetnmede Areal en Deel hører til
Vederso Sogn) og Besterhavet. Kirken, omtrent midt i Sognet, 2344 M.
n. for Ringkjobing og 43«4 M. s. v. for Holstebro. Arealet, 3016 Tor.
Land, er jevnt, med mnldede Agerjorder, der fornemmelig have sandet,
men enkelte Steder ogsaa leerblandet Underlag; mod Fjorden og Aaen
Enge; sydostlig i Sognet nogle Hedestroekningerz paa den korte 3trækning
Sognet grændser til Vesterhavet sindes Flyvesand (Vederso Klit). Ved
Sognets Nordostgrcendse løber Madam-Aa, paa et Stykke af sit Lob
kaldet Reikjær-Bæk, der falder i den ved Grændsen af Ulvborg Herred
liggende Narre-So, ogsaa kaldet Hag- eller Aabjerg-Sø, som ved
et Aalob staaer i Forbindelse med Stadil-Fjord. Htk. 161 Tdr« A og E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:26:43 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/2-6/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free