- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement /
409

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bolling H. — Vølling Sogn. 409

Rundingen er borttaget for c. 40 Aar siden, og Gavlen gjort lige, hvorved Kirken er
« bleven nogle Alen forkortet· Smuk og kunstig ndskaaret Pradikestol

Lnndences har fra gamle Tider varet et kongeligt Slot, befastet med Volde
og Grave, hvor Kongerne paa deres Reiser omkring i Landet undertiden opholdt sig;
saaledes har Kong Erik af Pomniern 1406 holdt Retterting her. J Grevefeiden 1534
blev det kongelige Slot Liindences, ligesom den ncerliggende biskoppelige Gaard Lon-
borg, plyndret af Skipper Clements Parti. Efter Slottet liavde et Lehn Navn, og
her residerede de kongelige Lehnsmand, indtil Sanverainiteten, da det ligesom de andre
Lehn tilev forvandlet til et kongeligt Amt, Lundenaes Ami, der havde Anmnand til-
fælles med Bavling Attit, indtil de i Slutningen as forrige Aarhundrede sorenedes til
Ningkjobing Amt. Af de gamle Forledningsvreve seer man, at der i Lundeners Amt
har varet store Skove, og at Kongerne have havt et Stutteri paa Slottet. Ten gamle
Voldplads er endnu kjendelig paa en sid Eng sande-11 for Skjernaa, hvoraf Slottet har
været omflhdt, og viser sig som to adskilte Jordhaie eller sammendnngede Masser af
Bygningslevninger, dakkede af et Muldlag, der pløies og besaaes. Ten største af disse
Høie er 230 Skridt i Omkreds og kaldes Slottet, den mindre Staldgaarden Hvor-
vidt det gamle Slot, som nogle Veretninger melde, afbrandte 1622, er maaskee endnu
tvivlsomt; derimod er det at ansee som afgjort, at den egentlige Ldelaggelse foregik i
Aaret 1644, da Svenskerne under Torstenfon plhndrede Gaarden og fljed Slottet i
Vrand. Ten lave Eng nord for Skjern-Aa mellem denne og de Forhoininger, hvorpaa
de nuvarende Lundenasgaarde staae, kaldes endnu »ee Leir«, fordi Svenskerne, efter et
endnu levende Sagn paa Stedet, her havde Leir og Forstandsninger, hvorfra de beskjod
Slottet, og her er ogsaa i tidligere Tid fundet forvittret Krigsmateriale. Efter Lehnenes
Jnddragning ved Souverainitetens Indførelse solgte Kong Frederik tll. ved Skjode af
17de April 1t161 Lundenas Gods til Peter v. Uselen og Vonaventnra v. Torbek i
Hamborg ,,sor nøiagtig og fuldkommen Betaling ndi adskillige Leverancer og For-
streckninger til Woris och Nigens Fot·nodeuhed«. Sidftnavnies Latter blev gift med
Joachim Werner v. Bitlow, Landmarschal og Hosrets-Prcefident i Sachfen-Lauenvorg,
som fik Gaarden med hende og oprettede den til et Stamhuus, der blevi den bülowske
Families Besiddelse til 1771, da Kammerherre Ditlev v. Biilow mageskistede Lundences
med en Gaard i Holsteen til Cancelliraad anas v. Klippen i Litbeck Tenne gik
Fallit 1779 og Godset blev derefter solgt. Efter Statsfortegnelsen af 179tt eiedes
Lundenas dengang af Capitain Niels Jermiin, der ifølge lgl."Bevilling af 20de Te-
eember 1805 lagde Gaarden ind under Stamhnset Lønborggaard, hvorfra den atter
dortsolgtes, efterat Stamhuset 1813 var blevet nedlagt. Hovedgaardstaxten er nn ud-
parcelleret i to Avlsgaarde.

J Nærheden af Lundenas ved Skjernaa levercdes 2den Mai 1840 en Treesning,
hvori Niels Ebbesen adspredte og dravte en Mængde Thdskere, der vare isard med at
opfore en Faftning

J Skjern Sogn har forhen ligget en adelig Sadegaard, Vester-Oldager, som
blev overskyllet af den store Vandflod 1634, hvorpaa dens Eier Henrik Lange lod den
nedbryde og lagde dens Jorder til Teibjerglnnd i det narliggende Teibjerg Sogn-

Bslling Sogn, omgivet af Annexet Sædding, Faster, Skjern og
Hanning Sogne. Kirken, fydostlig i Sognet, 3 M. s. o. for Ringkjobing.
Arealet, 2366 Tdr. Land, hvoraf omtrent en Femtedeel Hede og Kjær,
er noget bakket med muldsandet Jordsmon. Htk. 963««4 Tdr. A. og E.

I Sognet: Bolling Kirke, Bolling Præstegaard, og Skole
omtrent midt iSognetz nogle Gaardc og Huse, der bencevnes Vvllingby,
Sønderbh og Ofterbt); Gaardene Lisenborg, Nhgaard, ’Hvirvel-
gaard, Hindbo, Danigaard, Dalgaard, Rolighed, Holt·, Gas-
dal, Øster- og Bester-Viig, Nedergaard, Store- og Bille-
Kragmofe, Lille-Bølling og Store- og Lille-Kastbjerg. Jalt
i Sognet 28 Gaarde og 22 Huse, hvoraf 4 joi«dlose.

Jndbhggere: 317, der, foruden Jordbrug, som er Hovederhveroet,
have lidt Afscetning af Vor og Honning og lidt Uldbinding.

Sognet hører under Volling og Norre-Horne Herreders Jnrisdiction
(Skjern), Holftebro Amtstuedistriet og Tarm Lægedistrict (Tarm); 5te

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:41 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/2-6/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free