Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Ribe.
Reformationen Klosterkirke for Dominicanerklostret, hvormed Kirken var
sammenbygget, ligesom den endnu er den fjerde Fløi af Ribe Hospitals-
bygning (fee nedenfor Hospitalet). Efter Reformationen, da Klostret blev
forvandlet til et Hospital, blev Kirken udlagt til Sognekirke, da den ei
alene var en stor og god Bygning, men næst Domkirken den største as
Byens øvrige Kirker og rummelig nok for den ene af de tvende Menig-
heder, hvori Byen paa den Tid blev deelt. Catharince Kirke har forhen
havt Hvælvinger, men de midterste store Hvælvinger bleve knuste af
Kirkens Over-deel, som brændte i den store Jldebrand 1580. Hvælvingerne
over det nordre Sideskib fandtes indtil 1745, da de tilligemed Kirkens
hele nordre Side, som var sunken, bleve nedtagne, men ikke igjen med
denne opbygte. Kirken har fra Begyndelsen as været uden Taarn. Først
i Aaret 1617 tilføiedes der et 52 Alen høit Taarn. Grunden var dog
for svag til at bære dette, og efter faa Aars Forløb maatte man nedtage
omtrent det Halve af samme. Paa det overblevne Stykke opfattes siden
et Spiir, som Grunden dog ogsaa menes ikke at have kunnet bære. Spiret
blev derfor igjen nedtaget og Taarnet bedækket med et Skraatagz men ei
heller denne Forandring blev vedvarende. Taarnet er nu under eet Tag
med Kirken. Orgel. I Aarene 1837—38 foretoges en omfattende Re-
paration af Kirkens Indre. Et stort Oliemaleri af Roed, forestillende
Christi Gang til Golgatha, skjænket af Præsteenke Fru Bang, prhder
Kirken. Af Kirken gives paa foregaaende Side en Afbildning.
Hospitalet. »Riber Hospital kan saavel efter Ordenen, da det og
er et Guds Huus, som efter sin Beliggenhed, tilegne sig det næste Sted
efter St. Catharinæ Kirke, da det ei alene ligger tæt ved samme, men er
endog formedelst en Omgang sammenbygt med den; eftersom de begge, fra
Begyndelsen af og indtil Resormationen, stedse have hørt tilsammen: det
nuværende Hospital har forhen været Sortebrodrenes Kloster og den hos-
liggende Kirke deres Kirke; men begge bleve i Reformationstiden sor-
andrede til det, de nu ere. Høisalig Kong Christian den Tredie skjænkede
Aar 1543 bemeldte Kloster med Bygninger og Eiendomme til et alminde-
ligt Hospital sor fattige, syge og elendige Mennesker; og at de der kunde
pleies og forsorges, tillagde han denne Stiftelse afsSkads Herreds Konge-
tiende 3 Læster Korn, 50 Lam og desforuden tvende store kostbare Enge
famt Hellig-Aands Gaard med al sin Rente og rette Tilliggende. Og
paa det han kunde gjøre Stiftelsen des almindeligere, forenede han dermed
St. Jørgens Hospital i Kolding og et Viearie i Vorbasse Nebel«.
(M. Galthens Beskrivelse over Kjobstaden Ribe S. 155—56, jfr. Terp-
agers Ripæ cjmbkicm S. 524—25). Senere skjænkedes til Hospitalet
det til den saakaldte Puggaard hørende Gods, imod at Hospitalet blandt
Andet skulde med 2 Maaltider om Dagen bespise 12 af Skolens fattigste
Disciple og dens 5 Hørere. Hospitalsbhgningen er, som ovenfor bemærket,
Sortebrodrenes interessante gamle Klostergaard, der endnu existerer med
den alle 4 Sider omgivende (nu dog tilmurede Munkegang, hvoraf den
ene Side som et Halvtag støder umiddelbart op til St. Catharinæ Kirke.
Flere af Hvælvingerne i denne Omgang ere endnu bevarede. Det inde-
sluttende Gaardsrum er kun omtrent 600 U Alen og overskygges næsten
ganske af et gammelt Lindetræ. Paa Faeaden af Bygningen sindes en
indmuret Steen med følgende Jndskrift:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
