Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 slibe.
Cathcdtalfkvlen, hvis nuværende Bygning er opført i Aaret 1856,
er meget gammel, thi allerede 1145, da Bistop Elias stiftede Domcapitlet,
overdrog han dette Skolens Bestyrelse, og en Snees Aar senere omtales
en Kannik, der tillige var Skolemester. 1278 skjænkede Bifkop Tyge
2 Mark eller Læster (60 Tdr.) Rug af Darum Præstekalds Indtægter til
Skolen, for at 100 fattige Skoleborn af Ribe Stift, foruden alle af
Tarum Sogn, derfor kunde have fri Underviisning. Allerede dengang
synes Skolen altsaa at have været talrig og vedblev længe at være det.
Kort før Reformationen havde den 700 Disciple, og i Slutningen af det
16de Aarhundrede over 300, der sik offentlig Understøttelse. Den havde
ogsaa i dette Aarhundrede flere anseete Skolemestere kort efter hverandre,
som Jens Grundit, Hans Thomæfen, Jacob Madsen og Peder Hegelund.
Senere sank Skolen tilligemed Byen og kom under forandrede Forhold. Af
Rektorerne fra denne Tid maa især Falster mærkes (-s 1752). J den
ældre Tid skiftede Skolen flere Gange Sted, indtil den noget før Refor-
mationen sik sin Plads ligeoverfor Domkirkens vestlige Gavlende, op-
rindelig i et Baghuus, som endnu staaer. Bygningerne udvidedes efter-
haanden, navnlig ved Rektor Falfter og Biskop Thura; men Pladsen
svarede dog ikke længere til Nutidens Fordringer, og 1855 opførtes en
ny Skolebygning i Haven ved Puggaard. Denne Bygning, der 1298
tilligemed endeel Gods var bleven skjænket af Biskop Christian til en Fri-
bolig for 24 Skolebørn, var efter Reformationen bleven Rektorbolig,
medens Godset henlagdes under Hospitalet (see under dette). Den tidligere
Skolebygning blev kjøbt af Byens Sparekasse, for efter Overeenskomst
med Postvæsenet at anvendes som Posthuus. Ved Skolen er foruden
Rector for Tiden ansat 3 Overlærere, 4 Adjuncter og 2 Timelærere;
Disciplenes Antal var ved Begyndelsen af Skoleaaret 1875—76: 48’i«).
Lærerne holde i Forening en Forberedelsesklasse, som med Tilladelse fra
Ministeriet har sit Locale paa Skolen.
Raadhuset er en gothisk Bygning i 2 Etager. Den nævnes alt i
det 15de Aarhundrede under Navnet »Klyborg«. J det følgende Aar-
hundrede kom den til at tilhøre den anseete Familie Klyne og kaldes fra
nu af Klyneborngz den er opfort i det 15de Aarhundrede; 1709 blev
den kjøbt og indviet til Raadhuus Her gjemmes Stadens interessante
Archiv, et smukt Haandskrift, indeholdende Ribe Ret, jydske Lov m. m.
samt nogle eiendommelige Oldsager, saafom et Sværd, Hans Jessen Sø-
bane 1583 erobrede fra en Sorøver, det saakaldte Raadmandsstob, der af
6 Mand skal udtøn1mes, og hvorpaa følgende Jndfkrift:
»At elske Retfærdighed i Tom,
Ok rette vere from
Ok reen mod sin Neste,
Holde Gud til Ven, er Raadmand then befthe. 1564.«
Af Raadhuset gives paa efterfølgende Side en Afbildning.
«) Ligesom om Byen haves ogsaa om Cathedralstolen i ældre Tid Efterretninger i en Række Skole-
proqrammer as Adjuntt P. T. Hanssen og Rector P. N. Thorup fra Aarene 1823—28, 1830,
1832« 1837, 1843« samt i et Program af Rekkor C. H. A. Bendtsen om den nye Skolebygnings
Indvielse fra 1857. · · ·
«) Det har været temmelig almindeligt i Ribe at give de enkelte Gaarde af nogen Anseelse særskilte
Navne, saaledes forekommer: leiebierg, som tilborte Anders Vedel, Pedersdorg, Snogdal,
Brunsoiq. Koldborg« Zonderborg’ m. sl. Disse Gaarde ere imidlertid nu alle ombyggede, og Be-
nævnelserire bare i Tidernes Lo tabt sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
