Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Nibe.
om denne Byes fordums Betydning og Anseelse et ogsaa dens talrige Kirker, Klostre
og Gildehnse i den katholske Tid. Af Klostre havde Rive idetmindste 5: St. Nicolai
Kloster, et Nonnekloster, beliggende i Forstaden udenfor Nørreport; det nævnes
allerede 1215 og bestyredes af en Prior og en Priorinde; et Dominicaner- eller
Sortebrodrekloster, stiftet 1228, efter Refortnationen omdannet til et Hospital
(dets Kirke, indviet til St. Catharine, er endnu den ene af Byens to Sognekirker); et
Franciscaner- eller Graabrodrekloster, stiftet1252z et Johanniterkloster
eller Korsbrodreklosterikx beliggende i den vestlige Deel af Byen, uden Tvivl det
rigeste og niagtigste Kloster i Ribe; det stod ligesom de andre Klostre af Johanniter-
ordenen i Danmark under Prioren i Antvorskov, og dets egen Prior titnleredes
Commendator eller Provisor; samt et Helligaands-Huus, der her, som allevegne,
tillige var Hospital. Et St. Trinitatis Klosters Tilværelse i Rihe tSuhms Tanm
Hist. Vlll S. 442 ved Aar 1198) er ikke grundet paa gyldige Beviser, ligesom det ikke
heller ncevnes hos Terpager; derimod udgjorde Ribe Domcapitels Medlemmer en kort
Tid i det 12te Aarhundrede fra dets Stiftelse et Klostersamsund, og i Danske Atlas
henføres St. Jorgens Gaard, der laae udenfor Nørreport og ligesom de andre Kjøb-
staders Stiftelser af samme Navn var et Hospital for dem, der vare belseftede med
smitsomme Sygdomme, navnlig for Spedalske, skjønt høist uegentlig, til Klostrene,
hvorfor ogsaa disses Tal der anscettes til 7. Af Kirker havde Ribe foruden de to
endnu bestaaende, Domkirken og St. Catharincr Kirke, i sine Velmagtsdage
endnu 12 andre, hvilke samtlige ere nedhrndte, nemlig: St. Peders Kirke nord for
Anen, upaatvivlelig den aldfte Sognekirke i Ribe, ligesom det ogsaa var den, der sidst
blev nedbrudt, i Slutningen af det lee Aarhundrede, skjønt den allerede var bleven
nedlagt 1557 og dens Menighed henlagt til St. Catharinae Kirke, hvorefter den i
Midten af det l7de Aarhundrede i Pesttid har været brugt til Svgehuus for de
Fattige-M) (Pladsen, hvor Kirken har staaet, barer endnu Navn af St. Peders Kirke-
gaard); St. Nicolai Kirke, hørende til Nonneklostret as samme Navn og indtil
Reformationeu tillige en as Byens Sognekirker, ligeledes beliggende paa den anden
Side af Aaen; St. Clemens Sognekirke i den veftlige Deel af Byen; St. Hans
Sognekirke i den sydlige Deel af Byen-ikk« Johanniterkloftrets Kirke;
St. Mikkels Kirke, som laae ved Puggaard; den hellige Gravs Kirke (sced-
vanlig kaldet ,,Gravs Kirke-C ligesom det dertil hør-ende lille Sogn »Gravs Sogn«),
beliggende paa den anden Side af Aan ned mod Langvedelftrom eller Tvedaa; Graa-
brødre Kirke, hørende til Klostret af denne Orden og indviet til Ære for-St. Lan-
rentius af Biskop Tyge i Ribe 12807 Helligaands Kirke, horende til Klostret af
samme Navn; Helligkors Capel, føndenfor Byen, St. Sorgens Capel ved
St. Sorgens Gaard, og St. Bartholomcei Capel, de to sidste beliggende paa den
uordlige Side as Anen. Af Gilder, fom uagtet deres verdslige Præg dog ogsaa
pleie at henregnes til de geistlige Justitutioner i Middelalderen, og som i Reglen vare
indviede til Helgene, opregnes kort efter Reformationen 19 i Ribe: St. Antonii, St.
Kunds, St. Hans, St. Nieolai, St. Peders, St. Gjertruds, Helligkors-, Prafte-Gilde
o. s. fr.-s-). De mærkeligfte af de katholske Biskovper i Ribe vare Byens første
Bifkov Leofdag, en Friser, der, som alt anført, blev dræbt af Hedningerne vaa sin
Flugt over Aan og begravet vaa det Sted, hvor siden Domkirken byggedes, i hvilken
hans Lig blev henflyttet, Odinkar Hvide den Yngre, som bidrog saa meget tilChristen-
dommens Udbredelse i Norden (-f 1043), Thure, hvem den herlige Domkirke skylder
Yl Tetpaget qior heraf urigtigt to forskjellige Klostre.
II See Efterretn. ang. Byen Ribe, 7de Snart-, S. 64 sig. Om denne Kirkes Fiindamemers Ov-
dagelse og Optagelse i Vinteren 1855—56 see J. Helnist Tussteenskirlerne i Omegnen af Nibe
,,i Nu tittehist. Saml.« l. S. 590·
"7T-) Da Domkirken allerede for Reformationen tillige Var Sognekirke, havde Byen altsaa 5, eller naar
det lille Gravs Sogn medregnes, 6 Sogne. » ·
f) Om Gilderne. hvis første Oprindelse hidrører fra Kong Knud den Helliges Canonisation og som
der oftere har varet Leslighed til at omtale i dette Værk ved de betydeligere Steeder i Middel-
alderen- forekommer Følgende som allerede er citeret as Tervager, i et lille Skrift fra Refor-
mationstidem »Cn lille Historie om Peder Smid og Atter Bonde« (see Kirkehist. Samlinger ll.,
S. 362):
,,Huor mand kommer i Randers eller Nihty
J Viborg, Aart·s, Olboriq eller Nibe«
Oc spor hueis er den store Gaard
Eller det stone Huss her staar,
Da iaar mand saadan suar igen:
Det hører til det store kallent,
Til S. Peders ailde eller S. Kn::tz,
S. Sossuerens Alter eller S. Giertrutz.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
