Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ribe. 437
sin Oprindelse, og som faldt tilligemed 4 andre Bistopper i Slaget ved Fodvig 1134,
Elias, som stiftede Kannikecollegiet ved Domkirken 1145 (-s- 116ls3), Christiern, som 1298
stiftede ovenncevnte Puggaard (-s- 1313), samt de to Bistopper, som oplevede .ltatholi-
cismens Fald, Iver Munk (—f 1539) og hans Broderson Oluf Munk, hvilken Sidste
derpaa fik betydelige Forlehninger og døde som en rig og mægtig Adelsmand og
Medlem af Rigsraadet 1569.
Efter Resormationen begyndte Ribe stærkt at dale· Hertil vare, foruden Refor-
mationen selv, der berøvede Ribe dens talrige Kirker og Klostre og de talrige Geistlige
med deres rige Judtcegter, hvilket udgjorde en stor Deel af Byens Næring, adskillige
andre Aarsager, af hvilke følgende vel isaer bør fremhæves- Først Kjøbenhavns stedse
stigende Tilvæxt, idet Hovedstaden baade som saadan og ved sin særlig geldige Be-
liggenhed bestandig drog mere og mere til sig af den Handel, som forhen avde været
fordeelt imellem Landets andre Kjøbstæder, og dette tras Ribe faa meget føleligere end
de øvrige, som denne By i ældre Tid var Handelens Hovedplads her i Landet-Til
Fremdeles de hyppige Oversvommelser, af hvilke et Par i Middelalderen allerede ere
nævnte, men som tiltoge i Hyvpighed i det 17de og 18de Aarhundrede (1603, 1615,
1623, 1624, 1625 baade i Januar, Februar og Marts, 11te October 1634, 1701,
1717, 1718, 1720, l760); især anrettede »den store Vandflod« Natten mellem 11te og
12te October 1634, hvorved Øen Nordstrand gik tilgrunde, voldsomme Odelæggelser i
Ribe som i Marskegnenessx J det 16de og 17de Aarhundrede hjemsøgtes Ribe flere
Gange af Pesten, og den ovenncevnte store Jlddbrand 1580 maa ogsaa have sat Byen
meget tilbage. Endelig har Ribe lidt mere end de fleste andre jydske Stceder ved de
under disse oftere omtalte tre fjendtlige Occupationer i det 17de Aarhundrede:
1627—29 af de Keiserlige, 1644—45 af de Svenske og 1657—60 atter af de Svenske,
og derefter af de keiserlige, polske og brandenborgske Tropper, der kom Danmark til
Hjælp og fordreve Fjenden, men kun gjorde Tilstanden i Byen værre istedetfor bedre.
,,Den store Kurfyrste« med sin hele Hofstat og den beromte keiserlige Feltherre Grev
Montecuculi laae i Ribe i 5 Uger, fra 23de December 1658; men ogsaa efterat
Hovedkvarteret var forlagt herfra, vedbleve de umaadelige Udstrivninger gjennem hele
Aaret 1659, og hvad der bragte Elendigheden i den udpiinte By til det Høieste, var
en srygtelig Pest, som rasede her samme Sommer (9de Juni—28de Oetbr.) og bortrev,
som Terpager siger, den største og bedste Deel af de fornemste Borgere, ialt 900 af
Byens Jndbyggere, hvoriblandt 8 Raadmænd, samt nogle tusinde(?) Bonder og
Andre, som vare flygtede herind fra Landet. Danske Atlas angiver efter en gammel
Fortegnelse, at Ritie By i de 4 nævnte Krigsaar har udgivet 113,700 Rd. i Penge og
Varer til fremmede Tropperissskx De danske Kongers Ophold i Ribe blev ester Re-
formationen stedse sjeldnere; et af disse bør dog nævnes, nemlig Kong Christian lll·’s
i Slutningen af April og Begyndelsen af Mai 1542, da han tilligemed Rigsraadet og
samtlige Bistopper overværede Hans Tausens Indvielse til Biskop i Domkirken ved
Bugenhagen Søndagen den 30te April, og de solgende Dage holdt den kirkelige For-
samling i Ribe, paa hvilken de 26 Ribe-Artikler udstedtes den 4de Mai som et Tillae
til Kirkeordinantsem - ·
Ligesom Ribe tidlig var Myntsted — allerede i Stadsretten af 1269 omtales
Myntmesteren sammefteds — saaledes var ogsaa i denne By et as de første Bog-
trykkerier i Danmark, hvorfra Jydske Lov første Gang udkom paa Dansk tilligemed en
latinsk Oversættelse og et lærd Glossarium paa Latin af Biskop Knud i Vibarg 1504,
og i Slutningen as samme Aarhundrede havde den beromte Literator Anders Sorensen
Vedel, som var bosat i Ribe, hvor han døde 13de Februar 1616, i sin Bolig paa
Liliebjerget (hvor ogsaa Domkirken ligger) et Bogtrykkeri, hvorfra Kæmpeviserne (»et
Hundrede udvalgte danske Viser«, 1591) og flere as hans Skrifter i de næste Aar ere
udgivne. Forovrigt stod Oplysningen i Ribe kun paa et ringe Trin endnu i første
Halvdeel af det 17de Aarhundrede; intetsteds foresaldt saa mange Hexeprocesser
som her, og i Tidsrummet fra 1572 til 1652 bleve ikke mindre end 12 Fruentemmer
i Nibe domte til at brændes som Hexes). Den meest bekjendte af de ripensiste »Hexe«,
k) Blandt de iydste Stæder var det Aalborg« til hvilken Handelen siden fornemmelig trak sig, medens
Ribe gik mere og mere tilbage.
") Vandet steg dengang i Domkirken til en Alens Holbe.
"") ·Til Skildringen af Tilstanden i Ribe under de tre Krige i det Ude Aarhundrede har afdode Ad-
ginct 3dlber«leveret vigtige Bidrag i 3die, ste, Cte og 11te Samling af »Efterretninger angaaende
koen i e. «
sl-) Jfr. D. M. Gronlnndt Historisk Efterretning om de i Ribe Bv for Hereti forfulgte og brændte
Mennester, Vilsorg 1780.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
