Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ribe Domkirke. 443
Ribe Domkirke,
Vor Frue eller St. Marie Kirke kaldet, ligesom Biborg Domkirke,
med hvilken den har Meget tilfælles, er ogsaa omtrent samtidig med
denne og vistnok paabegyndt lidt tidligere end dennes Omhygning under
Kong Niels’s Regjering. Den gamle Ribe Bispekrønike nævner Biskvrs
Thuro, der faldt i Slaget ved Fodevig 1134, som den, der først begyndte
at opføre Ribe Domkirke af Steen, og der er al Grund til at antage, at
de lavere Dele af Choret og Korsfløiene skrive sig fra denne Viskops
Tid. Derimod hidrøre Overdelen af de nævnte Partier saavelsom, fra
Grunden as, Langhusets tre oprindelige Skibe uden Tvivl først fra Tiden
nærved samme Aarhundredes Midte. Fra først af havde Midtskibet
imidlertid kun Træloft. Først fra Tiden ved 1250 skrive Hoikirkens
Hvælvinger og spidsbuede Vinduer sig. Muligviis har en Brand, der
1242 skal have ramt Kirken, medvirket til denne Forandring. Mere
sikkert er det, at der allerede 1176 er overgaaer Kirken en betydelig
Brandskade. Som det synes, er det især Kirkens vestlige Ende, der har
lidt ved denne, og det er sandsynligt, at ved den er et nordoestligt Taarn,
der i Omfang og Form har svaret til det i nyere Tid ogsaa forsvundne
sydvestlige, blevet ødelagt, og at man saa i det følgende Aarhundredes
Midte istedetfor hiint mindre har begyndt paa den nu staaende mægtige
Taarnbygning. Jblandt de mange Klager, som allerede i Middelalderen
lyde over Ribe Domkirkes daarlige Forfatning, er især den mærkelig,
som kommer frem i et Afladsbrev af 1266, og hvori der siges, at Kirken
truer med at styrte ned, og at man endelig maa komme den til Hjælp
med Pengemidler, for at det kan forebygges. Pastor Helms har paaviist,
at denne Fare vistnok har været en Følge af de ikke længe iforveien i
Midtskibet indsatte store Hvælvingers Sidetryk, og at man for at mod-
virke dette ved den nævnte Tid har anvendt det Middel ogsaa at over-
hvælve Gallerierne eller Gangene ovenover Sideskibene. Ogsaa i den
Henseende have nemlig disse Gallerier fra først af viist Overeensstemmelse
med dem iViborg Domkirke, at de oprindeligt have været uden Hvæl-
vinger. Meget interessant er det ogsaa, at der i Kirkens Bestende kan
paavises en heel Række tydelige Spor af det store Taarns Fald 1283,
da det nedstyrtede Julenat efter første Messe, hvorved det ødelagde meget
af Kirken og dræbte mange Mennesker. J Aaret 1402 leed Kirken atter
megeti den Jldebrand, som Byen da igjen maatte udstaae, især den
østlige Side, hvorimod den forblev uberørt af den store Brand 1580, som
meget beskadigede Byens anden Kirke. Den 13de Marts 1594 styrtede
Overdelen af det store Taarn ned og sønderslog blandt Andet Storm-
klokken; det blev i de nærmest følgende Aar restaureret, hvorved det fik
den Form, som det nu har, men mistede endeel af sin Høide. Efter Re-
formationen foretoges efterhaanden de Forandringer i Kirken, som Over-
gangen fra Katholicismen til Protestantismen gjorde nødvendige: Muren,
der adskilte Choret fra den ovrige Kirke, blev nedrevetz de talrige Altere,
som vare indviede forskjellige Helgene, og af hvilke der navnlig anføres
imellem 20 og 30, bleve bortskasfedez nogle af de mange Capeller og
Udbygninger bleve nedbrudte o. s. v. To danske Konger ere begravede i
Ribe Domkirke, nemlig Erik Emun, som 1137 var bleer ihjcistukket af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
