Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ribe Domkirke. 445
Sorteplog paa et Thingskx og Christofo den Første, der 1259 døde
pludselig i Ribe og fik Hvilested midt i Choret, hvor hans Grav var
smykket med en formeentlig graveret Metalplade, hvilken allerede i Hvit-
feldts Tid var bortkommen. Desuden bleve i den katholske Tid de fleste
af Stiftets Bistopper begravede i Domkirken, saaledes den første Biskop
Leofdag, der, som ovenfor anført, blev dræbt af Hedningerne paa Kong
Harald Blaatands Tid, og hvis Been siden flyttedes ind i Domkirken,
men brændte ved Kirkens første Brand 1176, de ligeledes nævnte Bi-
skopper Elias og Christieru o. Fl.; men foruden enkelte simple Ligstene
er kun et eneste betydeligere Gravmonument siden Kirkens sidste Re-
stauration bevaret fra Tiden før Reformationen, nemlig over den næst-
sidste katholske Bisiop Jvar Munk, som døde 1539M). Tre Kirkesester,
som ere foregaaede i Ribe Domkirke, nemlig Kong Christosfer af Bayerns
Kroning (1fte Januar 1443), Biskop Lage Urnes Indvielse i den kongelige
Families Nærværelse (sandsynligviis 1ste Januar 1513) og Biskop Hans
Tausens Indvielse i Kongens, Rigsraadets og samtlige Bifkoppers Nær-
værelse (30te April 1542) ere ovenfor omtalte i den historiske Beskrivelse
af Byen.
Domkirken er beliggende omtrent midt i Byen. Paa sin sydlige Side
havde den forhen en stor »Omgang« (ambitus, Korsgang), hvis østlige og
vestlige Floie sluttede sig til Kirkens tvende sydlige Indgange. Den stod endnu
fuldstændig ind i forrige Aarhundrede; af den vestlige Floi stod for faa Aar
siden endnu et lille Stykke, men afsondret fra Kirken, da den Deel deraf,
der sluttede sig nærmest til denne, er bleven nedbrudt ved Domkirkens sidste
Restauration. Den tidliger deraf indesluttede Begravelsesplads benævnes
endnu som forhen »Lindegaarden« (efter et stort gamntelt Lindetræ). Ogsaa
paa de andre Sider var Kirken tidligere omgivet af Kirkegaarde; men nu
er hele Terrainet rundt omkring den sat i Forbindelse med det gamle
Torv og brolagt, og benyttes som Markeds- og Torveplads. Domkirkens
Længde er 1021J2 Alen, hvoraf 331Z2 komme paa Choret, Breden 553l«4
Alen, Høiden under den store Kuppel c. 35 Alen. Den har saaledes en
usædvanlig Vrede i Forhold til Længden’k’k’k), hvilket har sin Grund i
den Eiendommelighed ved denne Kirke, at der paa hver Side as det
næsten 18 Alen brede Hovedskib ere to Sideskibe. Den oprindelige
Kirkebygning bestaaer as Choret, Korssloiene, Midtskibet, de to nærmeste
Sideskibe og Levningerne af det sydvestlige lille Taarn. Denne Deel af
Kirken bærer, uagtet de gjentagne Restaurationer efter de ovennævnte
Jldebrande, i det Væsentlige Præg af den Tidsalder, hvori den opførtesz
den er nemlig bygget i Rundbuestiil (den romanske eller forgothiske Stiil),
og har en mærkelig Lighed, endog i Enkeltheder, med-den Stiil, hvori
flere Kirker i Rhinegnen ere byggede, ligesom ogsaa, hvad ovenfor er be-
mærket, med Domkirken i Viborg. Hovedmaterialet, hvoraf denne Deel
af Kirken er opført, men som nu næsten er forsvundet af det Ydre, hvor
en Skal af Muursteen er kommet i Stedet, er en porøs graalig Steenart,
V) Han stal være begravet i Muren as den nordre Korsfloi. men Stedet vires ikke med Vished. En
i Aaret 1830 foretagen Undersogelse sorte til det Resultat, at Kongens Grav itte var paa det Sted,
hvor man hidtil havde troet.
«J See Annaler for nord. Oldlvndigbed og Historie 185- S. 321 Noten til en Aibaiidling af Adjunkt
J. ’s;deltns. Det er afbtldet i Tervagers Ripso cjmbr. S. 325.
·«) Dette sees bedst ved en Sammenligning med Landets største Kirke, Aarhus Domkirke, som er
146 Alen lang, men kun s’? Alen bred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
