Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Ribe Domkirke.
kaldet Tras eller Tufsteensx hvilken Steen findes iMængde ved Rhinen,
saa at, sont Professor Hoyen først har godtgjort, Rhinegnen, og ikke efter
Sagnet England, har leveret Hovedmaterialet til Kirken, ligesom vi for-
modentlig ogsaa skylde samme Egn Kirkens Bygmestere. Denne om-
fangsrige Steentransport vidner paa en slaaende Maade om, hvor liv-
uld Skibsfarten i tidlig Tid har været imellem Ribe og Landene ved
Rhinmundingerne. Ved Siden as den nævnte Steenart fremtræder tillige
i denne ældste Deel af Bygningen den smukke fiintkornede Sandsteen, der
rimeligviis er kommet hertil fra Weseren (»den westphalske Port«), og
desuden endnu fem andre udenlandske Steenarter, saasom Trachyt m. m.,
og ligesaa mange indenlandske Steenarter, as hvilke Graniten er den meest
fremtrædende. Det smukke Chor er dækket af en eneste stor udrundet
Kuppel, som minder om den i Sophiekirken i Constantinopel og ved sin
Dristighed og Skjønhed allerede fra gammel Tid af har vakt Opmærk-
somhed og Beundring. Som det synes, forekommer en større Kuppel af
denne Form næppe i nogen anden gammel Kirke i det nordlige Europa.
Udvendig er Chorrundingen prydet med en Mængde større og mindre
Halvsoiler. Underdelen as denne Rundbygning bestaaer af en Fod as
Granit, særdeles smukt sammenføiet og as smagfuld Structur, som nu sees
til en Høide af 2 Alen over Jorden, men oprindelig har været næsten
4 Alen høi; thi Grunden omkring hele Kirken er i Tidens Løb forhøiet
saaledes, at den nu skjuler dens nederste Halvdeel, hvilken Forhoining vel
tildeels er skeet tilfældig i den Tid, da Pladsen om Kirken benyttedes som
Kirkegaard, men maaskee ogsaa for en Deel er foretaget med Forsæt for
at hindre eller dog formindske høie Stormfloders ødelæggende Indvirkning
paa Bygningenikikx Kirken er opført i Form as et langagtigt Kors; men
Korsformen er nu ikke sremtrædende iUnderdelen af Kirkens Ydre; thi den
senere Tilbygning af de yderste Sideskibe har ikke alene udfyldt Korset,
nien gaaer endog udenfor det. Det store Taarn paa Kirkens nord-
vestlige Side, hvis mægtige Masse ved Beskuelsen af det Ydre først drager
Opmærksomheden til sig, er, som alt anført, fra en sildigere Tid end
Kirken. Det kan godtgjøres, at det var Overdelen af det endnu staaende
Taarn, som styrtede ned Julenat 1283. Det er opsørt af Muursteen og
har nu en Høide as 771X2 Alen, men har fordum været endeel høiere.
Den megen Tale, der findes hos ældre og nyere Forsattere om det sær-
deles høie Spiir, dette Taarn skal have havt, og hvorved det naaede en
Høide as 193 eller 204 Alen, er derimod meget lidt paalidelig og stemmer
for en væsentlig Deel fra, at man har bildt sig ind, at Taarnet i Middel-
alderen har været, som det findes angivet paa en gammel Tegning, hvilken
har viistsig at være et Restaurationsprojekt fra Tiden snart efter Ned-
styrtningen 1594. Jndtil dette Aar havde Taarnet soroven 4 Gavle og
imellem deres Overdeel Tagrygninger, der siare hinanden i Korssorm,
men ved Jstandsættelsen derefter blev det, som det er nu, fladt oventil,
tækket med Bly og omgivet med et Rækværk af SteenpillerM’k). Særligt
") Angaaente de as dette Materiale orforte Kirker see J. Helms’s Afhandlan om »Tuisieenskikkerne
i Lmeanen as Ribe« i »Ny kirkehist. Saml.« l. S. 584—648« og samme Tortatters »Fortsatte
Meddelelser om gamle Kirleboaninger paa den iodste Halvo«, anf. St. li. S. 299—322·
UJ Ved Stornifloden Natten imellem llte og 12te October 1634 brød Vandet ind i Kirken og stod der
over 1 Alen over Gulvet, som dog dengang laae betydeligt høiere end nu-
««) Kun ere Trapiller komne istedetfor nogle Steenpiller, som de Svenste i Aaret 1644 stjode ned fra
Slottet» da dette, som ovenfor anført, blev bestudt med Kanoner fra Taarnet as Grev Christian
Narsain fir. Efterretninaer angaaende Byen Niloe, 4de Saml. S. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
