- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement /
448

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

448 Ribe Domkirke.

den ene Jomfru Maria med Barnet, den anden Apostlene Andreas og
Bartholomaeus Gallerierne ovenover Sideskibene aabne sig ud imod
Hovedskibet i prcegtige Arkader med Soiler as Trachyt og Sandsteen, til-
deels as en ualmindelig Skjønhed

Da Domkirkens sydvestlige Indgang tilmuredes ved den sidste Re-
stauration, har den kun 3 Indgange tilbage. Af disse er især Portalen
i det sydlige Kors, den saakaldte »K«athoveddør«’k), af hvis to Søilepar
det ene hviler paa Løvefigurer, høist mærkelig ved de interessante gamle
Relieffer foroven, fremstillende Nedtagelsen af Korset og det himmelske
Jerusalem. Ogsaa den vestlige Søileportal er smuk og interessant.

Domkirken havde i den katholske Tid mange Capeller, hvoraf de
fleste efterhaanden ere nedbrudte eller nedlagtez saaledes St. Lucii Capel
under det store Taarn og ligeoverfor dette St. Nicolai Capel eller det
saakaldte Blykammer (nedbrudt); St. Barbarce Capel, senere Lectoriunt,
paa Kirkens østlige Side syd for Chorrundingen (nedbrudt); Capellet
Bethlehem, senere den skeelske Begravelse, under hvilket den bekjendte Al-
bert Skeel til Fussingø, der var Rigsadmiral 1615——23 og døde som
Lehnsmand paa Riberhuus 1639—, forhen laae begravet med sin Frue Vir-
gitte Friis, og hvor der fandtes et prægtigt Epitaphium over dem, hvilket
nu er fjernet med Undtagelse af Portraitsigurerne i Sandsteen og Ind-
flristtavlerne af sort Marmoer og flere, som findes opregnede hos
Terpager. Af berømte Mænd, der, foruden de allerede nævnte, have
fundet deres Hvilested i Domkirken, maae mærkes den danske Reformator
og anden evangeliske Biskop i Ribe Hans Tausen (-s 1561), den berømte
Lærde Anders Sørensen Vedel (s- 1616), samt de fleste af Tausens Efter-
nicend paa Bispestolen. .

J forrige Aarhundrede undergik Domkirken to Reparationerz den
forste i Aarene 1738—43, hvilken kostede c. 20,000 Rd» som tilveie-
bragtes ved en almindelig Collect i Danmark og Norge samt Afgift af
alle Kirker i Danmark, af Præsterne i Ribe Stift og Byens Judbyggere.
8 Aaret 1770 blev Orgelet flyttet hen til den besynderlige Plads, som
det har havt lige til Kirkens nyeste Restauration, nemlig over Chors-
døren, saa at det kom til at danne et Skillerum mellem Choret og den
øvrige Kirke. Da især Kirkens Ydre var meget sorfaldent henimod Slut-
ningen af Aarhundredet, maatte der foretages en ny Reparation i Aarene
1790——98z ved denne blev det mindre Taarn nedbrudt, hvilket kostede
megen Møie paa Grund af Murenes Fasthed, tilligemed det tilstødende
saakaldte Blykammer, ligeledes det gamle Capitelhuus paa Kirkens østlige
Side nord for Chorrundingen, og Vestibulen, der i en skjæv Vinket stødte
til Kirkens nordre Korsfløiz Altertavlen blev gjort lavere ved Borttagelsen
af et Fodstykke paa 2 Alens Høide; den søndre Korsfløi blev indrettet til
Capitel (Landemodesal); Kirkens Gulv, der ved de hyppige Begravelser

» Navnet er kommet as et derpaa anbragt gammelt Lovehoved af Metal, hvilket man har antaget
for Hovedet as en Kat, og hvortil en sabelagtig Fortælling om endeel af Domkirkens Opforelie er
bleven knottet.

") Der fortælles om denne Adelsmand, der nod stor Anseelse for sin thiighed og Rigdom- mktk
tillige besad en hoi Grad as Uafhængighedssolelse, hvilket i det Hele charakteriserer hans Slægt i
i dens ældre Generationer« og hvorved han flere Gange kom i Strid med sin Konge Christian 17–
som derfor 1628 endog sratog ham hans Bestalling som Rigsadiniral — at han engang under en
saadan ’cirid, da Kongen drog sit Sværd, i Hidsighed stal have grebet til sit, hvorfor Kong
Frederik tv, da han 100 Aar efter betragtede hans smukke Monument iDomkirken, skal have sagt-
,,mon hans Kaarde endnu sidder ligesaa los.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-6/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free