- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement /
487

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skads H. — Guldager Sogn. Ben Fang. 487

at en Toldcontrolleur der er bibeholdt; det søges ogsaa mere som
Badested.

Sognet hører under Skads Herreds Jurisdiction (Varde), Varde
Amtftue- og Lægedistrictz 2den ngds. 4de Udskrivningskreds 30te Lægd.
Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører Sognets Beboere.
I Hjerting er en Fribolig for gamle Soniaend og deres Enten Ten er
opbygget og skjænket af afdode Consul Esben Mathiesen, hvis Enke har
givet 400 Rd. som et Legat, af hvis Renter den aarlige Vedligeholdelse
udredes. Boligen er indrettet til 4Partier, der hver faae en lille Have-
plads. —- Desuden har Mathiesen og Hustru oprettet folgende Legater:
4000 Rd. til 2 Somcend eller deres Enker samt 4 ugifte Piger i Hjer-
ting over 40 Aar, 1250 Rd. til Skolevcesenet i Hjerting og 600 Rd. til
Oplaerelse af Styrmcend. Afdode Kammerraad Stockholm til Hennegaard
har stiftet et Legat paa 1720 Rd. til Somcends Enker og Proprietair
Ganer af Hjerting 2 Legater, det ene 217 Rd. 24 Sk. til Privatskolen
i Hjerting og det andet 41 Rd. 74 Sk. til Organisten i Guldager·

Gnlkager Kirke er en stor og smuk Kampesteens Kirke i Randbuestil, hvalvet
og har Taarn, som forhen har været høiere og tjente som Sømærke, men blev ved
en Reparation formindsket. Ten i T. Atl. omtalte aabne Begravelse findes nn ikke
mere; men i Chorsdoren hænge to smaa Tiuplader med Jndskrifter over Christoffer
Kruse til Sonderriis (q’— 1599) og Jomfru Sophie Vognsen paa samme Gaard (s—1679).
Ogsaa paa Kirkestolene findes anbragte Vaabener fra det 16de Aarhundrede, som
henvise til adelige Familier, der have boet paa Sønderriis· Et simpelt Epitaphium
af Træ i Choret over Johannes Krag, som var Præst i Guldaaer i 46 Aar ti
1772), og et andet af Steen i Skibet over Niels Thornp sFader til den for 30 Aar
siden afdode Rector Thoruv i Ribe), som var Præst i dette Sogn fra 1778 til sin
Død 1803. J Aaret 1859 har Kirken faaet et af Orgelbhgger Ohrt i Gram forfær-
diget Orgel, en Gave til Sognet af asdøde ConsUl Mathiesen og efterlevende Enke.

Sønderriis har forhen varet en adelig Sædegaard af Betydenhed; de store
vidtudstrakte Hedev, som høre dertil, vidne endnu om Dyrkning, ligesom ogsaa Sagnet
fortæller-, at en betydelig Teel af den nnvcerende Ho-Bugt har været en denne Gaard
tilhørende Eng. Af de gamle Ciere nævnes Mogens Kaas 1546, hans Døttre Mette
og Helvig, Førstnavntes Mand Christopher Krnse tilSvemstrup, 15S8, Mogcns Krag
til Agerkrog, Vroderen Christen Krag, Mogens Krags Tatter Else gift med Jacob
Vognsen til Kongensgaard i N. Nissum Sogn, deres Tatter Sophie Vognsdatter,
hvis Besiddelse faldt i Svensketiden og under hvem Gaarden splittedes og ødelagdes,
saa at den ophørte at vare en Hovedgaard.

Fovrseld var tidligere en Herregaard. Peder Madseu til Fovrfeld nævnes 1586
i Liften over Adelen.

Ocn Fami, beliggende i Vesterhavet og adskilt fra Vester-Horne
Herreds sydligste Landtnnge, Skallingen, ved det Us Miil brede Ind-
lob tilHo-Bugt, Graadyb kaldet. Ben er 21,-5 Mile lang, 14«l——2l3 M.
bred, og dens Fladeindhold udgjør foruden det udgrostede Land ved Kysten
(hvorom see nedenfor) henved en U Miil eller 9724 Tdr. Land, hvoraf
Størsteparten bestaaer af Klitter, Flhvesand og Hedejord. Jkkun i Nær-
heden af Byerne sindes nogle flade Strækninger, som ere optagne til
Dyrkning; Engene, især i den nordlige Deel af Øen, ere utilstrcekkelige
til at forshne denne med det nødvendige Ho, saa at dette ofte maa hentes
fra Fastlandet. Indbhggernes Antal udgjør 3259, hvoraf 2232 i Nordbh
Sogn og 1027 i Sonderho Sogn. Den hele Befolkning lever saagodtsom
udelukkende af Seen, væsentligst af Skibsfart og kun for en ringe Deel
af Fiskeri. Om Indbyggernes Erhverv udenfor Jordbrug, hvilket kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-6/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free