Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ben Fand. 491
hæver sig med skumkloedte Bølger og en bedøvende Larm, der i nogen Afstand lyder,
som om svare Batterier kjørte over en brolagt Vei. En Overraskelse venter den Frem-
mede, der bestiger en af Fanos vestlige Klitter7 han troer nu at skulle finde Havet
nedenfor sig, men i dets,Sted skuer han en Slette as deilige grønne Enge og frugt-
bare Marker, der atter begrændses as en ny Klitterække; thi i de bebixggede Tele af
Len er enhver Plet samvittighedsfuldt anvendt, og megen Velsignelse afvindes den
sandede Jordbnnd as flittige Hænder. Ter er heller ingen Tvivl om, at en stor
Deel af den Strækning, der nu henligger som ufrugtbar Hede imellem begge Sog-
nene, med Held vilde kunne opdyrkes ved Hjælp as Udflattergaarde7 men Fannikerne
ere neppe Landmcrnd nok til at ville indlade sig paa slige Forsøg De egentlige Bøn-
der, som gjerne tillige ere Fiskere, have deres Gaarde i de opdyrkede Strækninger
udenfor Byerne og drive deres Avling med Hestekrast» Men alle Fannikerne ere mere
eller mindre Landtncrnd; det vil sige: enhver selvstændig Familie eier een eller flere
Køer, nogle Lam og et Stykke Jord, der drives enten ved Hjelp as Bøndernes Heste,
eller blot ved Haandkraft. Det er da Fruentimmerne, der her maae lægge Kræfter til;
thi de allerfleste Mandfolk ere tilsøes den største Teel af Aaret og beskjæftige sig heller
ikke med slige Forretninger, naar de engang imellem ere hjemme-. Til Gjengjeld maae
Mandfolkene forrette Fruentimmerarbeide i de lange Vinteraftener, naar de intet Andet
have at bestille, og strikke Strømper til hele Familien. Konerne og Pigerne kunne
ikke engang strikke, men det er en Fornøielse at see, med hvilken Færdighed en stor
stærk Sømand kan ,,prægle«, som det her kaldes, en heel lang Uldstrømpe paa een
Dag. — Fiskeriet, der vistnok kunde og burde være en ikke ubetydelig Jndtaegtskilde
for Ørn, drives ikke med nogen synderlig Kraft. Det er kun om Foraaret i 4 til
6 Uger, at Fiskerbaadene gaae ud i større Antal og paa længere Toure; thi tæt ved
Landet findes næsten ingen Fisk. Hvad der sanges i størst Mængde, ere de her saa-
kaldte Hvillinger (Kuller), Torsk og Skuller, der enten saltes eller vindtørres. Enkelte,
der gjøre Profession deraf, opkjobe da de saltede og tørrede Fisk og reise med dem til
Markederne i Ribe, Haderslev og Aabenraa, hvor de ere meget søgte og betales ret
godt. De saakaldte »Riber-Skuller«, der i sin Tid vare meget efterspurgte baade i
Sjælland og Fyen, kom alle fra Fanø. Fiskeriet har vistnok i ældre Tider været
langt betydeligere, end det nu er, og hvis der Intet gjøres for at give det et Op-
sving, er der Grund til at frygte sor, at det ganske vil gaae istaa. –— Den betyde-
lige stedse tiltagende Skibsfart asgioer den væsentligste Judtcegtskilde for Hen, der
af alle Steder i Danmark, næstester Kjøbenhavn-M eier det største Antal Commerce-
læster, nemlig over 3000. — Aarlig bygges et ikke Ubetydeligt Antal Skive paa Hen;
i denne Sommer (1854) staae saaledes 7 Skive paa Stapelen, og flere skulle snart
paabegyndes. — J Sommertiden syer Havnen øde nok ud; thi Skibene ere uafladeligt
iFarteu; men i Vinterens Tid kan den fremvise en ret anseelig Masteskov, skjønt
en stor Deel, navnlig af de større Skibe, sjeldent komme hjem, men overvintre i for-
skjellige Havne paa Østkysten, sor at kunne være nærmere ved Haanden, naar Farten
atter skal begynde. Somineren er derfor den stille Tid paa Fanø, thi hele det unge
Mandskab er borte, og en stor Deel af Pigerne tage gjerne fast Tjeneste paa Fast-
landet fra St. Hansdag til Mikkelsdag, for som dagtige og meget sagte Arbeidersker
at tage Deel i Markarbeiderne og Hosten Som en Følge af, at Mændene ere saa
meget fravasrende, ere Konerne de egentlige Bestyrere af Affairerne og forstaae sig i
Reglen ogsaa godt paa at ordne dem og at holde sammen paa Mandens fortjente
Skillinger· Fruentimmerne paa Fanø ere strenge Oeconomer, uden derfor at være
gjerrige; thi hvad der skal betales, udredes uden Modsigelse eller Vranabillighed Kun
hvor der skal holdes paa Honnenren, især i Alt hvad der angaaer Stadsen og Gilderne,
sættes de oeconomiske Hensyn ganske tilside. .
Fannikevoligerne ere alle næsten eens; en lang eenetages temmelig lav Byg-
ning, opfort af røde Steen og bedækket med Straatag J den ene Ende af Bhg-
ningen er Beboelsesleiligheden, bestaaende af en Dagligstue, en Art Storstue, eet eller
io Kamre og Kjøkken; i den anden Ende er et Brnggers eller Vaskerhuus, Høstak-
den og en liden Lo. Til de fleste Huse hører en lille Have, der fordetmeste er be-
plantet med Kaal. Husene blive godt vedligeholdte og have et ret pynteligt Udseende,
der kun vauzires jved de tæt udenfor paa Veien anbragte Landmandens Guldgrnber,
sit) J det statisiiste Tabelveert er vel Svcndborg anfori foni den efter Kjøbenhavn i denne Henseende
betydeligsie Stad. Imidlertid eies der af Fanniker betudelige Skisparter iSkibe« der ere an-
førte som biemmehokende andetsteds, saa at Fano i Virkeligheden eier et større Antal Sommera-
lcesier end Aalborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
