Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Atlst H. — Anst Sogn.
gaard, Damgaard Kro ved Landeveien. Jalt iSognet 71 Gaarde,
80 Huse med og 40 uden Jord.
Judbyggere: 1448. Jordbrug er Hovederhvervet.
Sognet hører under Anft og Slavs Herreders JurisdictioncKolding),
Ribe Amtstuedistrict og Kolding Lægedistrictz 4de ngds. 4de Udstriv-
ningskreds 86de Lægd. Med Annexsognet Gjesten een Commune. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Anst skrives i gamle Documenter »Anstath«, og Herredet, som derefter har Navn,
i Valdemar ll.’s Jordebog »Anzstathcereth.«
Anst Kirke, smuk og rummelig, er opført af hugne Kampesteen, med Taarn,
bthget 1592 af Caspar Markdanner, hvorpaa et Spiir. Altertavlen af udskaaret Ar-
beide, har 2 Flaidorez paa Mellenitavlen er fremstillet Jesu Korsfæstelse mellem de to
Misdcedere, paa Fløidørene de 12 Apostle. Kirkens Indgang er en Portal med 4
Soiler af Tufsteen oz Buer af Kampesteen. Prædikestolen, der vistnok er skjænket af
fornævnte Easpar Markdanner, har gode Træskjærerarbeider. Ruudbuede Vinduer.
Pastor Helms omtaler i Beskrivelsen af Ribe Domkirke denne Kirke og yttrer, at den
blandt Jyllands mindre Kirker er den som i de fleste Henseender og paa den meest
overraskende Maade har Lighed med Ribe Domkirke, endogsaa i Grundridset findes
der den Overeensstemmelse at Chorets Rttndslntning paa en let iagttagelig Maade
overgaaer Halvcirkelformen. Mærkeligere ere dog de architektoniske Enkeltheder. Ski-
bets sydlige Judgangsdor, hvis Tympanons svage Relief fremstiller Christus tronende
mellem Apostlene Peder og Johannes, er indfattet af dobbelte Buer og Søilepar. See
forøvrigt »Ribe Domkirke« S. 102 og 103.
Gatnft skreves tidligere Gamsted. Her levede fra 1570 til 1610 Præsten paa
Stedet Mester Jon Jensen Kolding, ,,den første danske Mand, der paa Prent gav en
Bestrivelse as vort Fædreland« (See Efterretninger om M. Jon Jensen Kolding as
H. Fr. Rørdam i Ni) Kin. Samlinger V. S. 378 flg.). Da Mester Anders Vedel var paa
sine Reiser omkring i Landet sar at samle fædrelandske Mindesmcerker og bestemme
Stedernes geograpliiske Beliggenhed, opholdt han sig i Gamsted i Aaret 1589 for at
bestemme Stedets Polhoide (Wegeners Efterretninger om A. S. Vedel). Efter Fyhns
Bestridelfe afKolding er Jon Kolding begravet i Anst Kirke tilligemed 3Børn· Hans
Hustru overlevede ham med Tvillinger (S. 102——4).
J Noes (forhen Norss har været en Hovedgaard, der 1542 tilhsrte Niels Klausen,
og 1580 udlagdes Mads Nielsen (Splid?) den iMageskifte tilFrederik ll., hvorpaa den
blev en Bondegaard. Det maa være efter den Tid, hvis Sagnet har nogen Paalide-
lighed, at Caspar Markdanners Moder og hendes Efterkommere have boet her (se
Kierchebyes Meddelelse i Jydske Saml. Vl 126—27), men det er i alle Fald umuligt,
at Moderen har faaet Gaarden af Christian lll.
Imellem Store Anst og Leirskov findes en stor Mængde Gravhøie, tillige findes
her en Jordvold eller Befæstning, som sunes ikke at have kunnet være uden særdeles
Indflydelse paa Gravhøienes Antal i Egnen. Om denne Jordvold meddeler Prof.
Worsaae i Annaler for nordisk Oldkyndiglled 1840—41 S. 162—68: »Førstegang saae
jeg denne Vold ved Landeveien mellem Leirskov og Store-Anst, omtrent nogle hiin-
drede Skridt sønden for denne By. Den overskjrres af Landeveien og gaaer saaledes
i Retningen Nordvest til Sydost, omtrent paa Grændsen af det frugtbare Land og
Hedeegnene. Dens Høide er nu henved 3112 Alen, men oprindelig har den sandsyn-
ligviis været endnu høiere· Mod Vest er Skraaningen større end mod Oft, hvoraf
det synes at fremgaa, at den er opkastet mod en sra Vest sremtrcrngendeFjende. Bon-
derne kalde Volden Traldige eller Alverdensdige, fordi den, efter deres Sigende, gaaer
heelt gjennem Landet, navnlig i Syd til Rendsborg Hvor langt den imidlertid
strakte sig mod Syd fra Store-Anst fik jeg ikke Leilighed til at undersøge-O Derimod
fik jeg paalidelig Underretning om at den fortsættes mod Nord til Geising og gaaer
tæt sønden om ved Veerst Skov, hvor der findes Rudera af en gammel Borg, som
kaldes Tralborg og som siges at have staaet i Forbindelse med Trældiget. Om Rig-
s) J Præsteindberetuing fra 1638 fra Standerup Sdgn omtales den saaledes: »Findes ogsaa her
udi Sognet en gammel Steenregle, som er endnu kjendt, som løber over Lunderskov, Standerup
og Hiarnp Mark, item over Fobiflet Mark mod Hertugdomtnet.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
