Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farverne. 537
Sildesiskeriet nævnes Som andre Steder foretager ogsaa Silden her
sin aarlige Vandring fra Dybet ind i Fjordene til den- nærmeste Kyst,
nemlig i Juli og Begyndelsen af Augnst; men man tor ikke sige at dette
Fisteri benyttes som det burde.
Af Ferskvandsfisterier er kun at nævne Fangsten af Hvidorreden.
Ten fanges, naar-den om Sommeren gaaer op i Elvene for at gyde.
Havets største Pattedyr, Hvalen, besøger, srm foranfort, ogsaa de
særøeske Farvande og bliver Gjenstand for Fangst og danner derved en af
Jndbyggernes væsentlige Erhvervsgrene. Færingen binder ikke an med
de store Hvalsisie, dertil fattes ham Redskaber, og til denne Fangst antager
man at der udfordres Skib. Te mindre, saasom Marsvinet, slydes stun-
dum med Riffel fra Baaden. Ten lille Springet (Kvessingur) vil sjelden
lade sig drive. Tet er Grindehvalen (delphinus globiceps), som næsten
udelukkende bliver Gjenstand for Færøernes Fangst. Navnet Griud be-
tegner en Flok Grindehvaler. Saasnart Grind viser sig (Tyrene maa
jevnlig op paa Havets Overflade for at drage Aande-M gaaer der strax
det glædelige Grindebud omkring hele Landet. En Mængde Baade og
Folk samles da meget hurtigt for med Steenkast at slrcemme og drive
Grinden ind i Vige, der fra Arilds Tid ere bekjendte for ved fladt Vand
at egne sig til Grindefangst. En saadan Vig kaldes Vaag eller en Hval-
vaag’k’7«). Idet Grindeslokken forskrækket jages ind mod samme, tager den
en stærk Bandstrom med sig, og naar denne gaaer tilbage, bliver Grinden
liggende halvt paa tørt Land og derpaa dræbt ved at der gives hver
Hval et dybt Knivstik i Nakken. Naar Vandet bliver farvet af Blod,
kunne Hvalerne ikke længere see i samme, og det bliver da let at dræbe
dem, der ikke ere lobne paa Land. Naar Fangsten er tilendebragt, deles
Udbyttet. Grundens Eier faaer en Fjerdepart, Staten, Kirke og Præst
faaer Tiende og af Resten faaer hver af Deeltagerne sin Deel efter
Grindereglementet.
Ingen Baad forlader Hvalstedet uden at istemme en Lovsang til
Herren. Det er et høitideligt Skue, naar Baadene, ofte i lyse Nætters
stille Midnatssiund, glide hen over den speilklare Havflade og Tonerne
’) Sysselmand Miiller meddeler at af 8 Grindefangsier, som han undersøgte med Hensyn til Dyre-
nes Størrelse, vare blandt 1,t324 Jndivider 545 Hanner og 1,079 Hunnerz den sisrste Han maalte
10 Fod 4 Tommer, den største Hun kun 8 Fod 10 Tommer fra Øiet til Gadboret. Antallet af
dræbte Hvaler vare i efterncevnte Aar udover et Middeltal: 1731—2,188, 1821——1.647, 1840—2,193,
1843—3,143, 1844—2,164, 1845—2,r-19, 1847—2,666,1852—2,227, 1872——2,307. En Grindehoal
giver 2lz d. t Tv. Tran foruden en Deel Kjød i Gjennemsnit, gamle og unge; en Gyldens-
hval 3 iz 4 Tdr.
"·) En Hvalvaag maa have ievn opadgaaende Grund med løs Sand- eller Muddetbundz io lofere
Bunden er, desto hurtigere muddres den op og forhindrer Dyrene fra at see i Vandet. Alle Hval-
oaage ere ikke lige gode og der er stor Forskjel paa dem. Sundet mellem Strøms og Qsiers er
den bedste, hvorefter følger Vaag paa Borde-, Vaag paa Sudero og Midvaaa, først derefter følge
Thvksbavm Vestmanhavn, Nordgste og Koallsø; de sletteste ere Avannefund, Fundingsfjord«
Sand og Trangisoaag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
