Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544 Farverne.
Kongen selv overtog Vestyrelsen af Landet og Lagtnanden tillige med Landfogden
saaledes kom til at staae umiddelbart under Regjeringen paa samme Maade som Ami-
mandene. Dette varede, til Placaten af 18de Mai 1816 ophævede Lagstolen paa
Farverne. Landet fik da sin Overret, deels i Hof- og Stadsretten, deels i Hviesteret,
ligesom ogsaa som Overbestyrer sin egen Amtmand. Ved Lov af 15de April 1854
sik Farverne, som foran er anfvrt, sit eget Lagtbing, men dette er kun administrativt,
og staaer ikke som det ældre Lagthing i Forbindelse med Retspleien; Lagmandsembedet
er heller ikke igjen indfatt. ,
Hvad det Geistlige angaaer, havde Farverne under Catholicismen, efter at denne
var indført ved Aar 1000, en egen Bisiop (sra svrst af maaskee en saakaldet Lydbiskop),
der i Begyndelsen stod under Erkebispen i Bremen, siden under Lunds Erkebiskov (1104
—1152) og endelig Under Trondhjems· Ved Reformationens Indførelse paa Farverne
1538 blev den catholske Bispestol selvalgelig nedlagt og et evangelisk Bispedvmme op-
rettedes 1540, men dette bekladtes kun as een Superintendent, som formedelstSvrvveres
Plyndringer flygtede til Norge. Nu blev den øverste Geistlige en Provst, først under
Bergens Bispedvmme — indtil 1607 — siden under Sjællands.
Med Norge bleve Farverne forenede med Danmark, men regnedes dog bestandig
farlig til Norge. Da dette Land ved Freden i Kiel blev skilt fra Danmark, bibehold-
tes Farverne for den danske Krone og bleve senere, som alt anfvrt, end nøiere forenede
med Danmark ved at blive indordnede under Forfatningen af 5te Juni 1849 og senere For-
fatningslove. De farveske Sager, der tidligere hvrte under Nentekammeret, bleve ved
Kundgjvrelsen af 24de Novbr.1848 henlagte under det islandske Departement, der fvrst
henhvrte under Jndenrigsministeriet, derefter fra 16de Octbr. 1855 under Fælles-
Jndenrigsministeriet og ved dettes Oplsavelje 26de Juli 1858 under Justitsministeriet.
Ved Oprettelsen as Ministeriet for Jsland ved Kgl. Resol. 14de Juli 1874 ere de
islandske Sager henlagte under et farligt Ministerium for Jsland, hvorhos de farveske
Sager henlagdes til Justitsministeriets 2det Tepartement, dog med Undta-
gelse af Kirke- og Skolesager, der hvre under Cultusministeriet.
J ældre Tider havde Farverne egne Skibe, med hvilke de handlede paa Norge
og sarlig paa Bergen; men efter at Øerne i Kong Frederik den Andens Tid vare
blevne flere Gange plyndrede, formaaede de ikke længere selv at fortsatte den active
Handel, og Handelen overdroges derefter til et Compagni af Hamborgere, Lybakkere og
Rostokkere; Kong Christian den Fjerde overdrog 1607 Handelen til et Selskab af Ver-
gensiske Kjvbmand Siden fik det i 1619 oprettede islandske Handelscompagni i
Kjøbenhavn denne Handel. Gabelerne fik med det vvrige Herredømme over Øerne
ogsaa Handelen paa samme, og Cbristopher Gabel over-lod den til Jonas Trellund og
Medinteressenter i Kjøbenhavn Efter Frederik Gabels Dvd tog Frederik den Fjerde
Handelen til sig og fra den Tid til Lov af lee Marts 1855 blev Handelen drevet
som et Kongeligt Monopol. Ved denne bævedes Statskassens Eneberettigelse til Han-
del paa Farverne fra 1ste Januar 1856 af og saavel Jndlcendinge som Udlcendinge
kunne derefter beseile alle Havnene paa Derne. De kunne ogsaa i 4 Uger paa hvert
Sted drive Handel umiddelbart med Jndbyggerne, dog kun fra Skibet, kunne deeltage
i Kystfarten og Handelen mellem Øerne og de vvrige til det danske Monarchie hvrende
Lande, dog saaledes at fremmede Skibe af 15 C.-Lst. og derunder ikke maae benyttes
til Varefvrsel enten mellem Leme eller Monarchiet. Alle til Øerne aukommende Skibe
skulle forinden de beseile andre Havne paa Øerne, de fra Udlandet kommende besvge
almindelige Ret og er det samme som Landsthing udi Danmark, hvorudi Landsogden præsiderer og
haver der for sig alle C Sysselmaend, af hvilke hver efter hinanden fvrer for Retten hvad Sager
der kunne foresalde, enten Kongens eller private. Lagmanden er Dommer og haver under sig
36 Lagretsmcrnd, 6 af hver Syssel, og Sorenskriveren, som protocollerer, hvad som for-rettes
og dvmmes. Estersom al Geistlighed er da ogsaa tilstede, holdes der hver Dag om Formiddagen
Gudstjeneste med Prædikat og Sang udi Kirken, om Eftermiddagen, naar der ringes, søger man
Thingetz fvrste Dag Lagthinget sættes, kaldes samtlige Præsterne ned paa Thinget, og naar
Thinget er fat, handles da paa den Dag af samtlige Stænderne allenesie om almindeligLandjens
Dont, og naar alle Sa» er udi de andre Dage ved Proces ere sorte til Ende og Lagthcnget skal
opsiges, kaldes Geistlig eden ned paa Thinget igjen, om noget Almindeligt ydermere kan være at
forrette. Naar ra Alting er endt, opstaaer Religionens Provft og forkynder paa hvilken Dag St.
Michels Bededag begvndes at holdes, saa ogsaa om nogle særdeles Kongelige Bededage ere for-
ordnere, desforuden Længden mellem Juul og Fastelavn. Efter alt dette staar Lagmanden op-
siger Thingee op og lyser Fred over alle dem, der fare fra Thinget til deres Hjem, fredlyfer og
al Eiendom og Forleningsgods udi Landet, lover Kongen Skat efter gammel Skik og Sædvane,
og da til Samtvkle klappe alle Mænd, som ere tilstede, tilsammen med Hænderne, og derefter
ringes med Klokken, at det kan være alle Mænd vitterligt, at Thingeter optagt. Om Aftenen
var der Gilde i Tbinghuset med mange gamle Skikke, deriblandsen latinsk Verelsang mellem en
Geistlig oz Gjæsterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
