Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stromo Syssel. Thorehavn 549
leiere 43 (6 Kv.), Handlende 19 (i 1855 kun 4, det er Handelens Fri-
givelse der har bragt saadan uforholdsmcessig Voxen i Antallet). Medens
Færøernes Befolkning forøvrigt henhørte til den evangelisk-lutherske Kirke,
fandtes der i Thorshavn 5 RontersksCatholske (en tydsk Missionair, hans
indfødte Tjenestepige og en Jordbruger i Thorshavn Landdistrict, samt
en Dagleier og hans Datter i selve Byen. Den catholske Mission var
endnu bestaaende i Sommeren 1874, men efter hvad der er anført, er
den nu nedlagt og Missionshnfet med Kirken folgt).
Af stor Indflydelse paa Thorshavns Erhvervsforhold har det tilvisse
været at den Kongelige Enehandel blev ophævet. Jmedens denne Handel
havde sit Hovedscede og sit Hovedoplag i Thorshavn, gav dette Byen
en særegen Betydning, som det ikke har kunnet døde vaa, at Loven om
Frihandelen af 21de Marts 1855 bestemmer, at alle til Færøerne ankom-
mende Skibe skulle, førend de beseile andre Havne, anløbe, de fra Udlandet
kommende enten Thorshavn eller Trangesvaag og de fra Jndlandet kom-
mende enten en af disse 2 eller en af de følgende 5: Vestmanhavn, Vaag,
Kongshavn, Sand, Midvaag.
Thorshavn har, som foranfort, ifølge Lov af 16de Februar 1866
sin egen oeconomiske Besthrelse. Herunder hører ikke Thorshavns
udenbyes Kirkesogn, hvilket ifølge samme Lov henhører under Sydstrvmo
Fattigdistrict. De farlige Bygningsforhold iThorshavn have foranlediget
Lov af 28de Januar 1856 om Oprettelsen af en Bhgltingscommission
sanlnlesteds, bestaaende af Landfogden, 3 af Huuseierne efter Valg og en
af Atntmanden beskikket Mand, til Regulering af Byens Gader og offent-
lige Pladser. Ved Loven af 19de Jannar 1862 om Afhandelsen af de
Feestegaarden Husegaard tilhørende Troer og ved Refolution af 28de Mai
1865 angaaende Ophævelsen af Jaegerdetachementet paa Færoerne og Op-
rettelsen af etPoliticorvs samtThorshavns Skandses og Commandantskabs
Nedlceggelse, banedes Veien for at Loven af 16de Febr. 1866 kunde be-
tegne Byens Grændser og indenfor disse ordne en oeconomisk Bestyrelse
for Thorshavns Commune i Lighed med hvad der gjælder for Kjobstæ-
derne iDanmark. De 23 »Militaire«, der iFolketcellingen 1860 nævnes
som Indbyggere af Thorshavn, ville nu her-efter fremtræde under andre
Benævnelser. ·
Thorshavns Sogns samlede Skyldscetning er 84 Marker 8 G., hvoraf
Husegaard 8 M., Aalekjeer 15 M. 8 G., Sandegjerde 2 M., Arge 4
M., Nordredal 21 M., Sydredal 16 M» Hoivig 18 M.
Det liedder iFareyinga Saga lfra det 12teAarli.) efter at det er derettet atGrim
Kamban havde bebnggetFareerne iHarald Haarfagcrs Tage ltssgzh og de Mange, som
flhede for denne Konges Herskesyge, havde taget sig Vopal deels der og deels i andre
øde Lande og efter at det er omtalt at And hiin Grundrige havde tsegiret sig til Is-
land og paa Veien var kommen til Farverne, hvor hnn bortgifted Thorstein Reds
Datter Olds, fra hvilke nedstamnter Faroboernes fornemste Slagt, som man kalder
Gøteskagger. hvilke boede i Lstero7 Firrodoerne hav·e deres Thingited paa
Strotno, hvor den Havn, som de kalde Thorshavn er beliggende.
Allerede i det 10de Aarhundrede omtales at der kom Skib til Thorshath da
Rasn Holmgaardsfareren tiandlede her og 975 bortferte herfra til Tvnelierg i Norge
Sigmund Vrestersson og Thorer Beinersfdn paa Thronds Anstiftelse. J Aaret 998
sorebragte Sigmltnd paa Thinget i Thorshavn Kong Olas Trvgvesrns Befaling an-
glaaende den christne Religions Indførelse, og der overtalede Thrond den forsamlede
lmue til at nagte Kongens Befaling Lydighed. 1(J-27 feilede Karl den Morste i
Kong Olns den Helliges LErinde til Farverne »og lagde sig til Leie i Thorolavn raa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
