Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 Stromo St;sfel. Kirkebo.
beslakigede Steen. Denne er prydet med et Vasrelief forestillende den korssaestede
Jesus mellem Maria og Magdalena, alle Tre anbragte indenfor et Slags Portal,
over hvilken ter paa lzver Side sræver en Englesigur, svingende et Rogelsekar. Tet
Hele er omgivet af en Indskrift med Muukebogstaver, der af B. Thorlaeius og C. J.
Thomsen er læst saaledes: lide est tiaditacjo liarum sunctarum retiqriakum, de
lig-io don-int, tie ossibus beati magui’1·) saae-ti Canuti, de tumuto sanctiTtioilaciVV
. .ete nostjvus eclezte Jesu serea iiego Maria. En meget forskjellig Læsning af denne
Steentavle gav de Lærde Guldbraud Vigsnsson og Konr. Manrer d. 22de October
1858·til den nnvtrrende Provst Hammershaimb, hvilken her efter Meddelelse fra denne
gjengives:
j- lteicI esti habitatiok sanctarumi reliquis
aeumk smasgnii domini 3
oSSaS doi tllagnii 111r5 o
En ? hostiai retlmf usostriJ S rirgoi
niatin S S[ancta 3 inagtlaten81
Man har serarrigt ogsaa henlagt Paabegyndelsen af de faroefke Bistoppers Cathedral-
kirke til en tidligere Tid, saaledes til Aar 1130, men as runde Buer synes der
ikke at være Spor. Den evangeliske Superintendent Jens Gregerfen Nik-er havde i
Sinde at gjenopbugge Vygningenz anas Tebes havde ogsaa Planer i denne Retning.
I vor Tid har man villet fuldfare den til Brug som Sognekirke istedetfor den gamle
Kirke af uhngne Kampesteen. Tilstrtrkketige Midler synes dog at mangle, hvorfor
man anvendte det Indfamlede til at varue om det Tilbagestaaenee, medens man be-
sluttede sig til at restaurere den ældre Sognekirke. Tenue Restanration foretages rirkelig
ogsaa i 1874 med Forhoielse af Sidemurene, Aubriugelse af flere Vinduer og et Taarn.
Ved Omvyguiugen har Kirken beholdt sin oprindelige Størrelse, idet Grundsteneue
overalt staae urorte i en Længde as 36 Alen og en Vrede af 12 Alen ndvendigt Maal.
En stor Teel afSteenvaggen maatte tages ned og opfores asNyt, Gnlv og Tag an-
bragtes ogsaa af Net. Taarnet, der er ret ansee!igt, er opfort af Træ, Kirkens Tag
er af Skifersteen. Gavlene ere takkede, Døre, Vinduer og Hvælvinger spidsbnede.
Kirken er lys og gjer et venligt Indtryk. Altertailen efter Torphs Maleri, forestil-
lende Frelsereus Vesrg hos Martha og Maria. Ten gamle Altertavle forestillende
Nadveren og 2 beskadigede Trtrfigurer med Gibsbedcrkning, den ene en Christusfigur,
den anden en Madonna siddende med Barnet paa Skjødet, opbevares for Tideni
Amtsbibliothxkets Bygning i Thorshain —
Paa Kirkeka boede Biskop Ro, hos hvem Kong Sverre blev opdraget. Man
viser det Hul i Fjeldet, itvor efter Saguet Moderen Gunhild, der var i Tjeneste hos
Bistoppem skjulte det nvfodte Barn hele Sommeren for Gaardens Folk.
Kirkebo er nu to Bondergaarde, den ene tillagt Sysselmaneen i Strema
Syssel som Etubedsgaard, titligere kun eeu. En stor Deel af den ældre Gaar:s
Bygniuger, hvis Kjældere ere murede af Kampesteeu, ere fra de gamle Bispers Tid;
Vlokstuer af vældigt Tommerf have trodset Tidens Tand og modstaaet Elemen-
ternes Anfald. Engang, det er endnu i gamle Folks Minde, fortæller tsastor H. J.
J. Sareusen iCrindringer fra Færoerue, Dansk Msk. 2. N. 1—5, hang Sneen i
store Masser paa Fjeldet og truede med at styrte ned over Gaarden; Beboerne maatte
forlade denne og tage Ophold i Kirken, hvor de troede sig sikkre; da losnedes Lavinen
med et forfærdeligt Brug fra Fjeldet, den store Sneemasfe tornede mod Gaarden, rev
de af Bondens Huse, som han selv havde bygget, med sig eller knuste dem, men Bug-
ningerne fra Vispernss Tid stode endnu nrorte eller de modstode det stærke Stod;
man mener, at de bære Vidne om en Magt, som Nutiden ikke længer har til sin Raa-
dighed. I en af Kjælderne er endnu et bcelmorkt Værelse uden Dør; en Lem i Lostet
danner den eneste Aabning til dette skumle Aflnkke, som brugtes til Fængsel. Det
synes forøvrigt, at medens Traditionen læg er megen Vægt paa Bispernes Magt og
Rigdom — de eiede selv Sydstrama til KalbaPsijorden med Len Kolter —— saa har den
ikke bevaret dem Navn for at deres Rigdom var haderlig erhvervet; thi den rige Enke
ASsa eiede det Alt, og hos hende boede Bistoppem men da hun var bleven beskyldt
for fcktt khave spiist Kjød i Fastetiden» dømte Bistoppeit hende til at bode alt sit Gods
til . ir en.
’) Jarl orer Zrkeuoeeua tral: ttlz, cauenieeret 113ss.
«·«’) Bitkep i elalho!t, red tll-Z, eauoriccret tt98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
