Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stremo Syssel. 553
Nolso,
der adskilles ved Nolsofjord fra Strømø, danner et eget Sogn under
Sydsiromo Præstegjæld. Den er 1«4 Miil lang og vel 1,-"4 Miil bred.
48 Marker, 170 Indbhggere. Gjennem Dens fydligere større Teel
strækker sig et høit Fjeld, der mod Nord hæver sig til 1239 Fod. Dens
Nordfpids er af aftagende Høide og kniber sig ind til et Eid. Her
ligger Dens eneste Bygd med Kirken. Som Naturmætkrærdigheder paa
Den maa nævnes Hullet paa Sydsiden, hvorigjennem man, naar man
feiler forbi, kan see Havet paa den anden Side, og hvorigjennem man
kan feile med en Baad i stille Veir, deels Zeolithhulen paa Dens
Vestside, hvis Indgang ligger tæt nede ved Havet; de hvide Zeolithstene
i Hulen høre for en Deel til den Art, som kaldes Haarzeolither, fordi
de ere befatte med en Mængde lange Naale, der ere saa fine som Haar.
Landt meddeler endvidere, at der i et Forbjerg paa Dstsiden findes lidt
gediegent Kobber, som og skal indeholde lidt Guld, ligesom hele For-
bjerget i en vis Strækning er kobberholdigt. Han giver ogsaa Dens
Indbyggere det Vidnesbyrd, at de udmærke sig ved Vindskibelighed, ved
deres onthhggelige Faarerygt og deres Tørvemofers ordentlige og nette
Behandling.
Ligeoverfor paa Sndostsiden af Sando, findes i Skaalhoved et lignende Hul.
Tet fortælles nu, at der var engang en Trold, der vilde trakke Sande og Nolso
sammen til een D og lagde da et langtBaand gjennem disse to Huller og lagde dette
om sin Nakke og gav sig til at tralle; men han trak saa stærkt til, at Hovedet gik as
og ligger nu som Troldhoved.
Nordstronto slkrcrstegjtrldq
Til Nordstromo Præstegjæld hører noget over Halvdelen as Strømø,
med et Fladeindhold af omtrent 3,14 C M., 307 Marker, 1294 Ind-
bhggere, 6 Sogne, 10 matrikulerede Bygder.
Kvivig Sogn, sont er Hovedfognet i Præstegjældet, 75 Marker,
251 Jndb» med Kirkebygden Kvivig, Præsteboligen Kirketaj« Bygden
Skjelling ved Foden as det høie Skjelling-Fjeld, Bygden Leinum,
Nybhgderne Solitudo, Næsfet og Vaalen.
Provst V. U. Hammershaimb har i Antiquarisk Tidssirist, 1849—51, fortalt et
gsammdt sæt-vist Sagn om Slaget i »Mannaselledal« (mellem Skjellinge-Fjeld og
albaksfjord). Herefter havde Vistoppen i Kirkebø, med Tilnavnet Mus, paalagt Ind-
bthgerne store Skatter for at bygge Kirken i Kirkebo til Hovedkirke. Sydsceringerne
vare mod Biskoppen, Nordfaringerne vare for ham. Ta medtes de til Slag i Talen.
Nordstremoerne seirede. Ter vises mange Gravhoie og der voxer rodt Eras, som til-
skrives Blodsndgydelsen
Norden for Talen tifes en stor Steen, hvor Nordlandingetne holdt et Seirs-
maaltid efter Slaget; ovenpaa den ligger en Steen, sont Enhver, der vilde deeltage i
Striden, maatte vare istand til at loste. Aaret efter blev et Slag holdt ved Kolle-
fjord og da seirede Sndlandingerne, hris Ansorer Bonden i Akraberg, der nedstem-
mede fra Friserne, var; Bispen nndslap til Kirkebo, men Ingen turde drabe ham as
Frugt for at blive sat i Bund; Bonden fra Akraberg lod sig dog overtale dertil, thi
han» var endnu Hedning; Bispen flygtede op paa Kirkemuren med en Lxe i Haanden
og t Ornat. Muren var indviet og Vispen bevabnet, derfor turde hverken Bonden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
