Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømø Syssel. Vestmanhavn· 555
haardere Steenarter dybe Mellemrum, som tjene Søfnglene til Opholds- og Yngle-
steder· Paa de yderste Kanter af disse fastere Steenlag staae Fuglene frem med deres
hvide Bryster i saa snorrette Linier, som om de vare Porcellamsdnlker, der vare op-
ftablede paa ordentlige Hylder, en Nad efter og over den anden«·
Det er en Udtalelse fra ældre Tid, som nu ogsaa gjentages af l)s·. Gnstav Storm
i Minder fra en Jslandsfcerd (Christiania 1874), at Vestmanhavn har faaet Navn
efter Vestmcr11dtne, det vil sige Jkerne, »thi irske Munke vare Øernes første Opdagere;
de have boet paa Jerne i omtrent 100 Aar, førend Lerne bleve paany opdagede fra
Norge af og bebyggede af Grim Kamban kort efter 800; det er vel Jrerne, som have
ført Faar til Derne, der siden fik sit Navn deraf. De irske Eneboere have valgt det
luneste Sted paa hele Øgruppen; det er ogsaa dens hpperligste Havn, omringet som
den er afFjelde paa alle Sider, og dog saa rummelig at hele laader kunne li ge der.«
Det er Or. Storms Formodning, at det var ved det smu ke Vandfald dh t inde i
Bugten paa den grønne og yndige Plet omkring denne, at Øens første Opdagere have
fæstet Bo for at dyrke Gud i Eensomheden. Man seer, at Dr. Storm, der paa Veien
til Jslands Tusindaarssest, passerede Vestmanfjord, har modtaget et varmt Indtryk af
Stedet og dets historiske Erindringer. Udgiveren af dette Skrift, der havde det Held
at gjøre Reisen til Festen med Kong Christian lx., og fulgte Veien noget længere
langs Kysten end l)r. Storm, vil ogsaa give Vidnesbyrd om de Indtryk, han modtog
paa denne interessante Seilads. Det var vel saa omtrent ved Middagstid d. 26de
Juli 1875, at Kongen paa Fregatten Jylland forlod Thorshavns Reed; kort efter at
have forladt Ankerpladsen viste Skjellingefjeldet sine Tinder over Thorshavn, Nolsø
kom forude nærmere Skibet fjernede sig atter derfra for at gaae shd om Kirkebønces,
Strømøens Sydpunct; nu kom over Forstavnen Troldhoved med Sandø og senere til
Styrbord Kirkeboruineu frem, med Buesormer, der noksom henviste til Catholicismens
Slutningsperiode, bagbords laae de smaa Øer Hestø og Kolter, derefter kom Vaagø-
fjord, efter denne fulgte Vestmanfjord, hvis Sydlinie dannes af Troldkanefingerens
maleriske Klippespids, til Styrbord af Skjellingefjeldets Basaltstøtter. Sundets Si-
der drog sig derefter varmere sammen, medens Vestmanhavn aabnede sig ind ad
Strømø til. Høie Fjelde have sig nu paa begge Sider og Sundet bliver smalere,
Rhinens Snevringer ved Lureleh bliver et Sammenligningspunct; derefter trasde atter
Klipperne mere ud fra hverandre og Fuglebjergene vise sig paa begge Sider, medens høit
oppe paa Strømø’s høieste Hamre det vabiiede Øie under de med Taagedrag vexlende Sol-
glimt opdager hvide Puncter, som man ved nærmere Syn gjenkjender at vare de vidt
spredte i Følge grcessende Faar. Nu ligger Havet frit forude, Slettences paa Vaagv
er det sidste Forbjerg til Bagbord, paa den modsatte Side Mulen, med en af de mange
»Drangar«; Strømøens vestlige høie Klippekyst følger paa ncert Hold, paa Klippesi-
dernes Hylder sidde Fuglene i lange Rader, øverst Landet-, derefter Aller, Lomvier,
Røtter, Skarver og Teister· Saa aabner Saksen sig, men Fuglene sad roligt paa deres
Hylder; en Granat blev sendt ind og sprang midt blandt Fuglebjergene i den runde
Bugt; som et taet Sneefog bevægede sig udfra disse Tusinder og Tusinder af vingede
Skabninger; den smale Aabning ind til Vngten er snart passeret; fra Klipperne og
disses Kloster styrter ned over Skibet en heftig brusende Vind, men den giver med sit
ringe Omfang hverken Skibet eller Havet nogen Bevægelse, kun en staerkt kruset Stribe
farer hen over dette, indtil denne ogsaa forsvinder mellem de starre Bølger, der danne
sig længere ude, hvor Klipperne ikke mere give La; nu kommer Forbjerget Mylingnr
nærmere paa Styrbordsiden, høi, mørk og steil ned mod Havet. Her eeridepunktet.
Forstavnen gives Retning mod Nord, op mod Jsland, og Taninarks Konge, den første
der har gjastet de fjerne Ter, faaer endnu et Glimt af det lille Land, han under et
kort Ophold vandt saa kjært og hvor man igjen vandt ham saa liar, fra den 2200
Fod haie Klippespids, paa hvilken Solen i sin Nedgang kastede sine sidste Straaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
