Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 Vaago Syssel.
me er en lang, smal og høitliggende O tned bratte Sider ud
mod Ssoen, 1 M. lang og To M. bred, omtrent 1.«2·U M.; 64 Marker
og 8 Gylden; 169 sndbyggere. 3 Vygdelag: Kirkebygden Kund,
Skare og Haraldsund, sidstncevnte ved det fniale Sund as dette Navn,
der skiller Oen fra Borde-. Omkring Vens Nordfpids findes en Række
af Klipper og Skjær.
Kalso er endnu længere og forholdsviis endnu smalere end Kam-,
214 M lang og 38 M bred. Den skilles sra Kuno ved Kalso Fjerdem
der paa det snevreste Sted ncepve er c. -4 M. bred, mod Sydvest skilles
den fra Østerø ved Leer-vigssjorden. Ogsaa denne O er høi og i det
Hele steilz Dens østre Side gaaer dog noget mere skraat ned mod Sø-
kanten og er begroet med Græs, mod Vest og Nord er den meest steil,
og har ypperlige Fuglebjerge. Forresten har denne O, ligesom de fleste
andre nordlige Øer-, adskillige hoie Skjær og opstaaende Klipper mod dens
nordlige Ende, hvoraf nogle ligge lidet fra Landet ud i Havet, andre
hænge ved Roden fast ved Landet, men skille sig derfra mod Toppen.
Ben har et Fladeindhold af s.5 l: M. med 81 Marker, 10 Gylden;
214 Jndbyggere og har 2 Sogne, det nordlige 40 Marker-, 14 Gylden,
104 Jndbyggere, med Kirkebygden M ygledal og Bygden Troldeneesz
det sydlige Sogn, 40 Marker, 12 Gyld:n, 110 Indbyggere, med Kirke-
lsygden Hufani og Bygden Syderdal.
Kuno og Kalso, af hvilke hiin er noget kortere og bredere, denne noget længere
og sntalere, tør man antage have faaet Navn af »Kone« og, Karl«.
Vaago Syssel,
det vestligste af de fatsoeske Sysseler, omfatter de to Øer: Vaago
med de tvende Holme Gaasholm og Tindholnt; Myggenees med
Myggencesholm; Hoveder Vaago er 3 Mile paa det Naernieste lang
mellem de tvende udlobende Spidser Stakken mod Sydost og Bari
mod Not«dvest, og lidt over 2 Mile bred sra Sydpunktet Trelle
Nypen til Nordpunktet Slettenccsz den smalle Vestmannasjord skiller
Vaago sia Sttomo og udvider sig mod Syd til Vaagofjord; Vandet
mellem Vaago og Myggenaes kaldes Peyggeneessjordz fra denne gaaer
Sorvaagssjotd ind i Va aago som i en Bugt. Vaago er en i det Hele
taget høi O med betydelige Bjetgntasset, kun adskilte ved snevre Dale,
den har dog Feeroernes storste Judso Sorvaagsvand og endnu en mindre
noxdligere, Fjeldvandet, hvilke begge synes at høre til den samme nord-
sydlige Lavning i Terrainet. Te betydeligste Høider ere Malenstindur
og Neinesatindur i Oens sydoftlige Deel. Udensor Klippevwggene findes
utallige Skjær og isoleredesklipver, ogsaa her undertiden kaldede Trangarz
de have ofte betydelig Hoide og sædvanligviis meget meerkelige Former;
den engelske Reisende Mackenzi sammenlignede saaledes i fin Beretning
sta Farverne, som senere skal nævnes, Tindholmen med Vestniinfter Ab-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
