Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 Vaago Syssel.
Baaden og trak Erik tilbunds. Siden drev hans Liig op ved den Aaes Udlol), hvor
han dræbte sin Broder — det holdt endnu Runekjreppen fra Bispen i Haanden.
BB Sogn, 36 Marker, 102 Indbyggere, med Kirkebygden Bo,
Bygden Gaasedal og Nybygden Vigum.
Det er paa den bratte Fjeldvæg, imellem Bo og Gaasedal, at de forncevnte
smukke Basalter fremtræde Jsaer er der et Sted, yttrer Lyngvy i Anmcerkningerne til
Markenzie, som fortjener synderlig Opmærksomhed, da det i Basalternes underlige
Stillinger og Skjønhed ikke giver Kulagjov ved Frodebo meget efter. Basaltstotterne
staae her, ligesom hist, i Midten perpendieulairt opreiste og naae en Længde af flere
Favne; ved den sondre Side findes nogle, som ere mindre og have en skraa og krum
Stilling, ligesom paa hintSted; tæt norden for denne Basaltgruppe nedstyrter en Elv
sra den bratte Fjeldvæg Havet danner et meget malerisk Prospeet; under Bundfaldet
er Fjeldstden noget indhulet ligesom ved Fosaa paa Stromø, saa at man kan gaae
ind under den nedstyrtende Straale. Sammesteds haves ogsaa en smuk og storartet
Udsigt til Tindholmens Fjeldspidfer, til Gaasholmen og de to Drangar i Dragsund,
hvoraf den ene viser sig som en stor aaben Port paa Havet, den anden som en heldende
Støtte.
Myggcuccs Song bestaaer af Øen Myggenæs og Myggenæs-
holm, 40 Marker Jord, 114 Indbhggere, med den ene Kirkebygd
Myggenæs. Paa Myggences, ligesom ogsaa paa Tindholm, findes Steen-
kul, skjønt de efter Forchhammers Formening ikke skulle være af stor
Udstrækning Her findes ogsaa skjønne Vasaltdannelser. Myggenæsholm
er nævnt som det eneste Sted paa Færoerne, hvor Fuglen Sula (»Jan
van Gent«) skal tage Ophold. Den kommer ved Paulsmesse i Februar
og opholder sig til Mortensdagstider. Den lille Holtn kan kun give Græs-
ning til 30 Oxer, men det siges i Almindelighed paa Færøerne, at denne
Græsning skal være saa fortrinlig, at de saakaldte Myggenæs-Oxer
skulle overgaae Meerskegnenes med Hensyn til Kjodets Belstnag. Det
samme skal forøvrigt ogsaa gjælde om Tindholm og Gaaseholm.
Myggenoes skal efter Sagnet have varet en flydende O. En Mand fra Vaago
laa jevnligt ude til Havs for at fiske, og for at skramme Hvalerne bort fra Fiske-
pladsen, brugte han at sorsyne sig med Komøg, som han kastede paa dem. En Tag
saa han en stor L stod frem af Taagen, han roede strax imod den, kastede Mog op
paa et Nas og steg i Land; dette virkede som om Staal var kastet derpaa og Lett,
der nu blev fast, fik Navn af Moget. J den Tid voxede der store Skove her; en
Mand sra Ben, som kom til Kong Olaf den Hellige, blev fpnrgt om der ikke voxede
Skove der; han svarede, af Frygt for Skattepaalag, at der ingen Skov var. To
sagde Kongen: ·So fordi Sum tti sigur, upp Sum 11iöur· (o: Saa vorde det som
Du siger, det vende op som nu vender ned)· Siden den Tid bleve alle Traerne sor-
vandleoe til Basaltstotter, de kaldes endnu ,,den forstenedeSkov«L Den er denne ,,for-
stenede Skov«, der har fundet Sammenligning med den beromte Fingalshnle paa
Staffa. Basaltsoilerne ere, berettes der, fra 100—180 Fod høie, 4-, b-, 6- idige, og
de staae lodret; ovenover ligge andre Sailer horizontalt eller skraat som et ag »saa
at det Hele tager sig nd som et uhyre stort Orgelvark«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
