Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sandø Syssel 563
Sandø Syssel.
Hertil høre de 3 beboede Øer Sandø, Skuø og Store Dinton,
der udgjøre eet Præstegjceld med de 5 Sogne Sand, Skaalevig, Husevig
(disse 3 paa.Sandø), Skuø og Store Dimon. 7 matr. Bygder, 277 Marker,
12 Gl., 794 Judbyggere, hvoraf 700 paa Sandø, 74 paa Skuø og 20
paa Store Dimon. Det hele Areal er c. 2 U M., hvoraf Skuø udgjør
0,1 U M. og Store Dimon 0,02 O M.
Sandn
er skilt fra Strømø og Hestø ved den 3J4 M. brede Skaapenfjord. Øen
ftraekker sig i S. O. og N. V. og er henved 3 M. lang og 1 M. bred.
Fra Skuøfjord, der mod Vest skiller Øen fra den mindre Ø Skuø, skjærer
Sandsviig sig temmelig dybt ind i Landet; mod Øst findes de mindre
Judvige Husevig og Skaaleviig. Sandø har tvende Indfoer nemlig Sands-
vatn 1Z4 M. lang og Us M. bred, 2 Favne dyb, tæt ved Sandsfjord, og
tvende mindre uordvest for denne, alle i en Lavning iTerrainet, der gaaer op
mod det smalle Høddasund, der skiller Sandø fra den lille Klippeø Troldhoved.
Lavningen deler Øen i en større østlig og mindre vestlig Deel. Foruden
Troldhoved, der dog paa en Maade danner et Forbjerg for Sandø mod Mord-,
findes Skaalhoved mod Øst, det første Punkt Øiet sædvanligviis
møder paa Veien fra Danmark, Dalsnypen mod Syd og Salt-
hoved mod Best. Sandø er en udmærket smuk Ø,"figer Feerøernes Be-
skriver Pastor P. A. Holm, i hvis Natur en herlig Forening af det
Vilde og det Smilende, det Alvorlige og Milde, det Golde og Frugt-
bare viser sig paa en meget eiendommelig Maade. Her paa Sandø kunde
man gjerne troe sig hensat paa en dansk Mark, saa jevnt og frodigt er
her; smukke tætte Bygagre med bølgende Ax, duftende Kløvermarker, yndig
brogede af mange Slags Smaablomster og ftundnm Leerkens jublende
Triller i den klare Luft; alt dette udbreder en Mildhed og Blidhed over
Landskabet, som man ikke venter saa høit oppe i det kolde Nord. Det
er ogsaa fra en Udflugt til Sandø at en anden Naturkyndig, der har
beskrevet Færøerne, Advocat Graba fra Kiel, i Aaret 1828 giver det
Vidnesbyrd, at den færøeske Jndmarks Gronsvcer maaskee er den bedste i
Europa. Saa jevn og ligeartet, saa fri for Ukrudt og faa herlig af
Farve skal selv den saa høit priste engelske ikke vaere. J et af vore
nyeste Skrifter, E. Rostrup Fcewernes Flora, yttres: Storft Berommelse
blandt Færingerne for sin Blomsterrigdom har Boen ved Sands-, hvilket
vi ogsaa fandt fuldkommen berettiget, idet vi her, midt iAugust, umiddel-
bart før Høhøsten, forefandt de prægtigste blomstersmykkede Enge, blandt
hvis Prydelser navnlig fortjene at fremhæves den ellers ikke hyppige
Lathyrus pratensi8. en Mængde snart niorkviolette, snart lyslilla Vicia
(-1·ac(:a, saftige og kraftige Exemplarer af Lotns (-·skui(solntu.—« og navnlig
en stor Fylde af prægtige rosenrode Acshillen Jlilletislium og lyseblaa
viola tkioolor. Landt meddeler endvidere om Hovedbygden Sand-, at den
Zsssr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
