Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Supplement til 4de Deel.
nordvestlig Retning efter Herregaarden Øllingføgaard, hvor det mødtes
med Vandet fra Nakskov-Fjord, der i sydostlig Retning var trængt
ind i Landet; en Deel af Sønderherred ved Knubbelykke, Munkeby
og Tillitze dannede en O, fuldstændig afskaaren fra Nakskov. Flod-
høiden var størst paa Sydfalster: 10—1l Fod, næsten ligesaa stor
ved Bunddragene, ved Kramnitze 9—10 Fod, ved Vesternces 809
Fod, ved Fredsholm 7—8 Fod og ved Natskov Havn 6—7 Fod.
Der fremkom snart Projecter til Digeanlæg (for Falster af Hanneman
og for Lolland af Skriftets·Forfatter) og derefter fulgte Digeloven
af 23de Mai 1873. For Sydfalsters Bedkommende maatte Tiget
lægges over Klitrækken, der i Øst beskyttet Boto Noer (fra Ulslev
Strand til Gjedser Odde) mod Havet 21X3 Miil; for Lollands Ved-
kommende blev det taget under Overveielse, om en indre eller ydre
Linie skulde vælges, men da Eapitalister og tilgrændsende Lodseiere
paa flere Steder tilbode at betale Meerudgiften ved Ydrelinien, naar
de maatte faae Eiendomsret over de indvundne Strandarealer, appro-
berede Ministeriet efterhaanden, at Digelinien blev sat fra Nakskov
over Øerne Bogo, Langø, Ydo i Nakskov Fjord til Albuen 3,-«4 Miil
syd for dennes Nordspids, over Kramnitze, Tjornebjerg, Bredfjed
og Myggefjed ud om Rodby Fjord, over Syltholm, udenom Lines-
lyst Juddæmning og over Brunddragene udenom Saxfjed med en
Længde af c. 9 Miil, imod Nordvest over nogle Smaaoer til Sjæls-
tofte Enge og endelig langs Stranden til Kjeldskov. Paa Kortet
over Maribo Amt findes Linien betegnet. Reservediger ere anlagte
til Localisering af Floden ved et eventuelt Tigebrud, og deles ved
disse for Lollands Vedkommende i 6 »Kasser« (Falsters Anlæg ikke
deelt).
Om Digernes Prosiler, af hvilke der gives Afbildninger i Skrifter,
hedder det: For Lollands Vedkommende har man gjort Tigehøiden
2——4- storre end Stormflodshoiden paa det paagjoeldende Sted, paa
Falster er der derimod næppe mere end 1—11««2« høiere end Flod-
hoideu, men her er til Gjengjaeld den øvre Deel af Diget gjort
meget stærkere. Ndrddigerne paa Lolland ere forholdsviis svagere
end Digerne langs Østersøen, da det større Vand giver et langt
kraftigere Bolgeslag. Ved Siden af Prosilen maa ogsaa Beklced-
ningen tages i Betragtning. Hertil kommer nu Kystbeskyttelse
med Moler eller Fangarme, af Dommer og Steen eller Tømmer
alene, hvilke skulle opfange og bevare det ved Bølgen udslikkede og i
Vandet svømmende Materiale. Ved Siden af disse har det vist sig
nødvendigt at aslukke Tigerne fra de tilgrcendsende Lodder ved Hegn.
Sluttelig skal nævnes i Forbindelse med disse Sikkringsmidler de til
Afforing af Vandet indrettede Sluser. Slusen ved Kramnitze, hvor
der tillige er indrettet en Baadehavn, er den største, den har et Op-
land af 30,000 Tdr. Land, Slusen ved Nakskov 27,000 Tdr. Land.
Disse tvende Sluser have endog paa Grund af den store Vunddybde
om Sommeren kunnet holde Vandstanden i de bagved liggende Strand-
arealer nede paa 21J2 z- 3 Fod under daglig Vande, hvorved omtrent
Halvparten af disse Arealer eller c. 2,500 Tdr. Land ligger tørt og
efterhaanden voxer sammen af sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
