Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Supplement til 5te Deel. 43
pladser uden Hæving3 endelig bliver den Godtgjørelse, der er tillagt
de Damer, som have Bolig i Klostret, forhøiet til henholdsvis 100
og 50 Kr» tilstaaet kun indtil videre, saaledes at Klosterets Direktion,
naar Stiftelsens Tilstand maatte gjøre en Indskrænkning af dens
Udgifter nødvendig, med Justitsministeriets Samtykke atter kan ind-
drage dem ved indtrædende Ledighed.
5. D. S. 570. Vorup har nu i 1876 faaet en Kirke i Spidsbuestiil af
røde Muursteen med sorte glasserede Baand mellem Vinduerne, der
ere samlede To og To, Chor med tresidet Afslutning, fladt Bjælke-
lost decoreret i gothisk Stiil, Klokkekam, Altertavle, Copi af Siegum-
feldt efter Blochs Altermaleri i Holbæk Kirke. Indvielsen fandt
Sted den 3die Decbr. 1876 af Biskop Brammer. (Herester rettes
Anførselen om Vorup S. 40).
— S. 575. Over-Løistrup i Lavrbjerg Sogn har nu 12 Tdr.Htk. med
160 Tdr. Land. "
— S. 593. Hald Sø, beliggende mellem Essenbæk og Hørning Sogne,
er udtørret i 1874.
— S. 600. Hevringholm eies nu as M. Olsen.
——— S. 603. Lovenholm eies efter Statshaandbogen for 1879 af Kjøb-
mand J. F. Lacour.
—- S. 605. Aarhus-Ryumgaardsbanen. Lov 4de Mai 1875 om Anlæg
af Jernbane fra Skive til Glyngore og fra Aarhus til Ryumgaard.
Concession af 12te Novbr. s. A. Banens Længde udgjør 5,18 Miil.
Den eies og drives af Aarhus-Ryumgaard Jernbaneselskab. Banen
blev aabnet for Driften d. 13de December 1877. Stationer Aarhus,
Riis Skov, Lystrup, Hjortshøi, Løgten, Hornslet, Mørke, Thorsager
(ved disse Byer anføres Jernbanestation).
—- S. 618. Om den saa interessante Gjerrild Kirke er der tilstillet
Udgiveren følgende Meddelelse fra Architekt Uldall i Randers: Kirken
har oprindelig Langhuus og Chor bygget af Kalksteen og hvilende
paa Dobbeltsokkel. En meget smuk og charakteristisk Frise af Runds
buer, der bæres af smaa Søiler, pryder Langhusets og Cborets Sider-.
· Den flade Chorgavl er ved Pilastre, der bære Rundbuer, deelt i
4 Felter. Af senere Tilbygninger mærkes den saakaldte nye Kirke,
en Korsarm mod Nord, der er opført af store røde Muursteen, men
i hvis Gavl er indsat et Parti af Frisen fra Langhusets Nordside
(derfor har man tidligere antaget denne Korsarm for oprindelig),
Taarn og Vaabenhuus væsentlig opførte af Muursteen. Kirken har
smaa indbyggcde spidsbuede Hvælvingen
— S. 619. For Benzons Vedkommende (ligesom ogsaa for den under
Viborg Amt beskrevne Herregaard Kaas’s Vedkommende) gjøres Hen-
viisning til »Samlinger og Meddelelser om Personer og Familier af
Navnet Hvas« af F. Hvass 1V. Deel.
——— S. 622. Den under Glæsborg Kirke nævnte Liigsteen findes i Choret.
Paa den findes Navnene Niels Marchorsen -l- 1566 og Hustru
Daarthe Nielsdatter famt Sønnen Niels Nielsen, med deres Billeder.
— S. 626. Architekt Uldall anfører om Ginnerup Kirke: Kirken har
Langhuus og Chor byggede i Eet, hvilket dog maa skrive sig fra en
senere Onibygning. Disse Dele af Kirken saavelsom Taarnet mod
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
