- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
3

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Landet og dets Befolkning - Geologi og Overfladeforhold - Geologisk Beskaffenhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landet og dets Befolkning.



*


Geologi og Overfladeforhold.



Geologisk Beskaffenhed. Fra N. Ø. til S. V. gennem Skaane gaar
den mærkelige Zone, som danner Grænsen mellem Skandinaviens Fjældland
og den Del af Jordskorpen, som bærer Danmark og det øvrige
nordevropæiske Lavland. Hvad der ligger N. Ø. og N. for Grænsezonen, er
gammelt Fastland, hvorfra Floderne gennem Millioner af Aar have ført opløste
og opslæmmede Stoffer bort; kun ved gentagne Hævninger har
Skandinavien kunnet vedblive at eksistere som højt opragende Land. S. og V.
for Grænsezonen ligger derimod det store Sænkningsomraade, hvor Havet
i tidligere Jordperioder bredte sig i langt større Omfang end nu. Paa
Bunden af dette Hav aflejredes Lag efter Lag, snart af Ler, snart af Kalk;
men alt imedens sænkedes Havbunden, og Ler- og Kalkaflejringer maatte
ophobes til adskillige Tusind Fods Tykkelse, før den Grundvold var færdig,
som Danmark i den sidste Jordperiode blev opført paa.

I selve Grænsezonen eller Brudzonen, hvor de store Forskydninger i
Jordskorpen have fundet Sted, træffes ved Jordoverfladen en broget
Mangfoldighed af geologiske Dannelser fra de ældste til de yngste; denne Zone
fortsætter sig mod S. Ø. over Bornholm og betinger denne Øs fra det
øvrige Danmarks saa afvigende Bygning; i modsat Retning maa Brudzonen
antages at fortsætte sig mod N. N. V. gennem Kattegat og videre med
forandret Retning, mellem Norge og Jylland. — Ogsaa Færøerne høre til det
Sænkningsomraade, som omgiver den Skandinaviske Halvø; men da de
udelukkende ere af vulkansk Oprindelse, indtage de en fuldstændig
Særstilling inden for Danmark, hvad geologisk Bygning angaar.

Idet vi med Hensyn til Bornholms og Færøernes Beskaffenhed henvise
til den specielle Beskrivelse af disse Landsdele, skulle vi i det nærmest
følgende betragte det øvrige Danmark. Dette er som ovenfor berørt et i
geologisk Forstand ungt Land; alle her kendte Dannelser tilhøre de tre
yngste Jordperioder: Kridt-, Tertiær- og Kvartærperioderne. I de to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free