Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Højder og Aaløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havet udfylder en Del af disse Lavninger, hvis mangeartede Karakter
derfor gengives i Limfjordens rigt udformede Kystlinier. Betydeligere
Højdepartier findes kun N. for Hobro, hvor Terrainet kulminerer i Rold Bavnehøj
(364 F., 114 M.), og i Vendsyssel, hvor det ejendommelige langstrakte
Bakkedrag „Jydske Aas" i Knøsen hæver sig til 432 F. (136 M.).
Hvad dernæst angaar de danske Øer, træffe vi i det hele og store
lignende uregelmæssige Højdeforhold paa dem som i det østlige og
nordlige Jylland. Øernes højest liggende Egn findes paa Bornholm, hvor
Granitbakken Rytterknægten naar 516 F., 162 M.; paa den østlige, høje Del
af Møen findes andre, særlig høje Bakker (Aborrebjærg 45 5 F., 143 M.),
som for en væsentlig Del ere opbyggede af Kridt; i øvrigt bestaa alle
Højdepartierne paa Øerne ligesom i Jylland væsentlig af Ler- og
Sandmasser fra Istiden.
Sjællands betydeligste Højdepartier findes i Egnen mellem Roskilde,
Ringsted og Holbæk; her ligger i et stærkt bakket Terrain ikke alene Øens
højeste Punkt, Gyldenløves Høj (402 F., 126 M.), men ogsaa en Række
af andre betydelige og nogenlunde sammenhængende Højder. Et andet
højtliggende Terrain af anselig Størrelse findes 0. for Næstved; dette
Terrain kulminerer i Kobanke (391 F., 123 M.). Øens største Aa, Susaa
(ca. 11 Mil lang), som udspringer fra sidstnævnte Højdedrag, giver ved
sit ejendommelige Forløb et Billede af Terrainbygningens Uregelmæssighed;
paa en lige saa iøjnefaldende Maade fremtræder dette Forhold i Kystlinierne
hos Isefjorden og dens Forgreninger. – Et tredje højtliggende Parti findes
Ø. for Slagelse; ogsaa i Nordvestsjælland er der anselige, men
usammenhængende Højdedrag, som hvis mest fremtrædende Bakke vi nævne Vejrhøj
(385 F., 121 M.). Derimod har det nordøstlige Sjælland trods sin
bakkede Karakter ingen større Højder at opvise end Maglebjærg (290 F.,
91 M.).
Fyns nordøstlige Del ligger lavt, for største Delen endog langt under
100 F.; Munkebo Bakke, V. for Kjerteminde, byder derfor trods sin lidet
anselige Højde (186 F., 58 M.) en ualmindelig vidtstrakt Udsigt. Den
større sydvestlige Del af Fyn indeholder derimod betydeligere Højdedrag end
Sjælland. En bred Lavning, der gennemstrømmes af Fyns største Vandløb,
Gdense Aa, danner en ufuldkommen Adskillelse mellem det vestlige, stærkt
bakkede og indskaarne Højdedrag, som af særlige høje Punkter indeholder
Trebjærg (407 E., 128 M.), Frøbjærg Bavnehøj (Fyns højeste Punkt,
418 F., 131 M.) og Vissenbjærg (410 F., 129 M.), og et østligt stort
Højdeparti, som breder sig i Egnen mellem Svendborg, Nyborg og Odense,
og som kulminerer i Grønbanke (381 F., 120 M.).
Laaland er den laveste og fladeste af de større Øer. Ingen Bakke her
naar 100 F., den højeste er Bavnehøj N. Ø. for Nakskov (94 F., 29 M.).
Af de øvrige Øer har Ærø de betydeligste Højdepartier (Synneshøj,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
