- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
15

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Højder og Aaløb - Landskabsformer - I. Det fladt bølgede Landskab eller Morænefladerne.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

215 F., 67 M.); Taasinge har dog en enkelt Bakke, som overgaar Ærø,
nemlig Bregninge Kirkebakke (235 F., 74 M.). Derimod er det højeste
Punkt paa Samsø kun 204 F. (64 M.: Ballebjærg), paa Langeland kun
146 F. (46 M., Skøvlebjærg), og paa Falster endog kun 139 F. (44 M.;
Bavnehøj).

Landskabsformer. Selv den udførligste Redegørelse for Danmarks
Højdepunkter og Forløbet af vore Vandskel og Aaer giver kun et yderst
mangelfuldt Billede af Landets Overflade. Dette er i Virkeligheden let
forklarligt. Thi Overfladedannelserne skylde deres Oprindelse til en Samvirken
mellem de forskellige geologiske Faktorer, der fulgte med Isens Invasion
over Landet; idet disse Faktorer kombineredes paa forskellige Maader,
opstod yderst uensartede Overfladeforhold; men den Maade, hvorpaa
Kombinationen fandt Sted, afhang af ganske andre Forhold end den større
eller mindre Højde over Havet. Og selv vore Dalstrækninger have for
den største Dels Vedkommende intet at gøre med de Aaer, som nu søge
ned gennem dem; de betydeligere Dalstrækninger ere tildannede af Istidens
Vandmasser, som ofte løbe i modsat Retning af vore Dages Aaer og ikke
vare knyttede til de nuværende Vandskel.

Allerede for mere end to Menneskealdere siden har Forchhammer forsøgt
at fæstne og skildre bestemte Landskabstyper og at forklare deres
geografiske Fordeling; senere have Erslev og fremfor alle Dalgas (Geograf. Billeder
fra Heden, 1867) inden for mere begrænsede Egne klarlagt Overfladeformernes
karakteristiske Ejendommeligheder. Erkendelsen af Indlandsisens Betydning
for Landets Tilblivelse har ogsaa været Betingelsen for en nøjere Forstaaelse
af Overfladeformerne; vort mangelfulde Kendskab til Istidsforholdene lægger
dog endnu store Hindringer i Vejen; heller ikke Undersøgelserne i Terrainet
ere hidtil saa vidt fremskredne, at man kan give en fuldstændig Oversigt
over Landskabsformerne i alle Landets Egne.

De vigtigste Landskabstyper, som man efter vort nuværende Kendskab
til Landet kan opstille, ere følgende:

I. Det fladt bølgede Landskab eller Morænefladerne. Amager,
Egnen rundt om Kjøge Bugt næsten helt ind til Roskilde og Nord paa til
Ordrup, fremdeles Egnen Syd for Kjerteminde, store Strækninger af
Laaland og en Mængde Steder i Jylland ere typiske Eksempler paa dette
Landskab. Terrainet er fladt og kaldes ofte for Slette (saaledes Egnen
S.Ø. for Roskilde); men i Virkeligheden ligger Overfladen i flade Bølger,
som stige og falde med lange, jævne Skraaninger. Disse Fladers Jordbund
bestaar som oftest af frugtbart Moræneler; de danne tætbefolkede og vel
dyrkede Egne uden Skove og med forholdsvis ubetydelige Eng- og
Mosestrækninger. — Som en Afbrydelse i de ensformige Moræneflader (sjældnere
uden for disse) træffes hist og her de ejendommelige Aase (Eks. Kjøge
Aasen og Næstved Aasen): lange Volde af lagdelt Sand og Grus, hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free