Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - I. Det fladt bølgede Landskab eller Morænefladerne. - II. Det stærkt bakkede Landskab - III. Hedesletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retninger modsvare Indlandsisens sidste Bevægelsesretning i den
paagældende Egn.
II. Det stærkt bakkede Landskab eller Morænebakkelandet[1]
træffe vi typisk udviklet i Nord- og Midtsjællands naturskønne Partier (f.
Eks. Søllerød Egnen), i Sydvest-Fyn (hvor man for Spøg har brugt Navnet
„de fynske Alper“), i Egnen Syd for Viborg og paa mangfoldige andre
Steder. Til denne Art Bakkeland høre alle Landets særlig høje Punkter
(uden for Bornholm), men selve Landskabsformen kan fremtræde lige saa
typisk i andre Egne, hvor de højeste Punkter ikke en Gang naa 200 F.
Tætliggende og oftest stejle Bakker af alle Størrelser, strøede uden synlig
Orden mellem hverandre og ofte delvis sammenflydende, dertil utallige
Lavninger med Søer, Kær eller Moser (sjældnere tørre, grydeformede
Indsænkninger) karakterisere dette Landskab, der ofte regnes som det typiske
„danske“ Landskab. Mindre ofte antager Bakkelandet en noget
regelmæssigere Karakter, idet Bakkerne ere langstrakte med en fælles
Hovedretning, som i nogle Tilfælde er vinkelret paa Isens Bevægelsesretning
(Randmorænelandskab, smukt udviklet flere Steder i Himmerland), i andre
vinkelret derpaa (store, brede Bakker, s. k. Drumlins). Et væsentligt Træk i det
almindelige Bakkeland er de dybt nedskaarne Dale og Kløfter, som vi se
dem i det; smaa f. Eks. i Ulvedalen i Jægersborg Dyrehave, i det store i de
herlige Egne ved Vejle, Himmelbjærget og Hald Sø. Bakkelandet er
Danmarks Skovland: det bærer saa godt som alle de tiloversblevne Rester af
Fortidens store Skovstrækninger. Jordbundsbeskaffenheden er yderst
vekslende; Sandet træder frem langt hyppigere end paa Fladerne og kan
undertiden være eneraadende (f. Eks. i Finderup Egnen), men i Reglen veksler
det uregelmæssig med Ler, og mange Bakkeegne have fede Lerjorder med
forholdsvis faa Sandpletter.
III. Hedesletterne ere virkelige Sletter, hvis Hældning er saa ringe,
at de for Øjet synes næsten vandrette; paa deres ufrugtbare, sandede Jordbund
har Lyngen tidlig faaet Overtaget, og hvor Afløbsforholdene have været
ugunstige, har den voldet den Aldannelse, som nu lægger Kulturen saa
store Hindringer i Vejen. De store Hedesletter findes alene i Jylland.
Selve Landskabsformen er dog ikke ukendt paa Øerne, men de derværende
smaa og spredte Sandsletter ere som oftest tidlig blevne opdyrkede og
have delvis mistet deres iøjnefaldende Ydre.
I Hedesletternes højest liggende Partier bliver Terrainet ofte mere ujævnt,
og der kan undertiden være ret jævn Overgang til det tilgrænsende
Bakkeland; langt hyppigere træffes jævn Overgang mellem Bakkelandet og
Morænefladerne.
De tre omtalte Landskabsformer beherske den langt overvejende Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
