- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
17

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - III. Hedesletterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landet og hidrøre alle fra Istiden. Blandt Landskabsformer af større
Betydning ere endnu at nævne de Strækninger, som først efter Isens
Bortsmelten have faaet deres ejendommelige Udseende: Strandsletterne,
som i den hævede nordøstlige Del af Landet indtage ikke ubetydelige
Arealer, Marsklandet i Ribe Egnen og ved Ringkjøbing Fjord,
Klitlandskaberne og Mosestrækningerne[1].

Medens de sidst nævnte Landskabstyper forstaas uden Vanskelighed, fordi
deres Dannelse endnu fortsættes, forholder det sig anderledes med de tre
førstomtalte, som direkte eller indirekte skyldes Indlandsisen. Ganske vist
have Schweiz’ og Skandinaviens Gletschere for lang Tid siden givet
Geologerne udførlige Oplysninger om Isens Virkning i Fjældlandene; men de
langt mere storartede og mangfoldige Forandringer, som Isen maatte volde,
da den i Istiden gled ud over flade Strækninger med bløde og
modstandsløse Jordlag, har man først i de to sidste Aartier begyndt at faa en nøjere
Forstaaelse af, og mange Spørgsmaal ere endnu kun ufuldkomment
opklarede. Den Forklaring, der kan gives, er i store Træk følgende.

Isens Virkning paa vort Land var i Hovedsagen en bortskurende og
nedbrydende, saa længe den gled hen over det med sin fulde Tykkelse og
Vægt. Først hen imod Istidens Slutning, da Indlandsisen var tyndere, og
dens Rand stod i Danmark, forandredes Forholdene i væsentlig Grad. Under
Afsmeltningen indtraf Perioder, hvor Isranden holdt sig paa omtrent samme
Sted; til saadanne „Opholdslinier“ for Isranden knytte sig vore
Landskabsformers Fordeling.

Fra Indlandsisens Rand udsprang gennem „Gletscherporte“ store, sand- og
slamfyldte Aaer; foran (ɔ: uden for) Opholdslinien afsatte disse Aaer
deres Sandmasser i store og flade, deltalignende Dynger; disse Dynger ere
Hedesletterne, hvis højeste Punkter derfor i Reglen vise os de Steder
af Opholdslinien, hvor Gletscherportene stod. Inden for Randen og langs den
opstod ved Isens ophobende og sammenskydende Virksomhed
Bakkelandet (Morænelandskabet), hvis uregelmæssige Terrainkarakter yderligere
forstærkedes under den senere følgende Bortsmelten af den stærkt sand- og
grusfyldte Ismasse og ved Smeltevandløbenes Udgravninger i det bakkede
og højtliggende Terrain; i Bakkelandskaberne opnaa nemlig Isens Aflejringer
deres største Tykkelse. Yderst i Bakkelandet træffes jævnlig „Randmoræner“
langs Bakkerygge, som betegne Isens yderste Rand. — En smallere eller
bredere Zone af Bakkeland følger saaledes hver af de vigtigste
Opholdslinier. Inden for denne Zone igen var Isen, saa længe dens Rand fulgte
Opholdslinien, mægtigere og mægtigere indefter; her træffes derfor en indre
Zone af mere eller mindre sammenhængende Lavninger („Inderlavninger“),


[1] At Overfladeformens Karakter lokalt kan præges i hej Grad af Faktorer, som ikke ere nævnte
ovenfor (Klintdannelsen ved Kysterne, Nutidsaaernes Udgravninger og Opfyldninger,
fremstikkende Klipper), kræver ingen nærmere Redegørelse.
Trap: Danmark, 3. Udg. I, 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free