Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - III. Hedesletterne - Fjorde, Søer og Dale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Isen smeltede bort fra den paa Kortet angivne Linie, bevirkede
Havets Indflydelse i det dybe Skagerak, at Isgrænsen i Nord forholdvis hurtig
drog sig tilbage; i det sydøstlige Danmark fik den stærke Tilførsel af Is,
som fra Sverige og Finland kom ned gennem Østersøens Lavning, mere og
mere Overhaand, og Isens Bevægelsesretning over Øerne blev mod
Slutningen udpræget SØ-NV-lig, samtidig med at Isranden blev stærkt udtunget.
Landskabsbælterne i Sydøst-Danmark have derfor andre Retninger og større
Uregelmæssighed end det beskrevne System i Jylland. De forskellige
Israndlinier i Sydøst-Danmark ere for Øjeblikket kun efterviste paa spredte
Smaastrækninger (først af V. Milthers i Nordvestsjælland), og en samlet
Fremstilling kan endnu ikke gives. Her skal kun henpeges paa, hvorledes
de ovenfor berørte Landskabsformer i Østsjælland gruppere sig omkring de
Inderlavninger, der repræsenteres af den sydlige Del af Sundet og
Sydøstsjællands Bugter.
Fjorde, Søer og Dale. Fra Fjordene i snævrere Forstand udelukke
vi de brede af Havet dækkede Lavninger, som bære Fjordnavnet, saasom
Isefjord, Odense Fjord, Ringkjøbing Fjord og Limfjordens Bredninger, og hvis
Oprindelse nys er berørt. De typiske Fjorde, saaledes som vi have dem
paa Østkysten af Jylland, ere smalle og hegnede af høje Skrænter; hvad
der ogsaa bør fremhæves, er deres uregelmæssige Dybdeforhold: de dybeste
Punkter ligge ofte langt inde i Fjordene. Mariager Fjord er ved Mariager
120 F. dyb, men ved Hadsund saa flad, at Sejladsen er vanskelig, og
lignende, om end ikke saa ekstreme Forhold træffes i de andre Fjorde. Tænke
vi os Vandspejlet sænket, bliver Fjorden ikke til en almindelig Dal (dette
gælder dog Randers Fjord, som i Virkeligheden er en sænket Floddal og
afviger fra de typiske Fjorde), men til en langstrakt Sø eller til en Række
af saadanne, forbundne ved Lavninger. Omvendt have vi i Østjylland
talrige lange Lavninger med „ Langsøer“, og af hver saadan Lavning vilde
ved Landets Sænkning opstaa en virkelig Fjord af samme Karakter som
de nuværende. Saaledes Dalen med den lange Brabrand Sø, som fra
Aarhus gaar ind mod V., og hvis Fortsættelse indeholder Ravn Sø, Knud Sø
Jul Sø o. s. v., fremdeles Tjele Langsø med dens Dalstrøg, som mod Ø.
fortsættes forbi Glenstrup Sø, mod V. til Viborg-Søerne o. s. v. Alle disse
Fjorddale kunne forfølges helt ind igennem det østjydske Bakkeland til
dets ovenfor omtalte Vestrand, hvor Hedesletterne begynde. Dalstrøgene
ende just, hvor Hedesletterne naa deres højeste Punkter, altsaa dér,
hvor Gletscherportene stod i det ovenfor skildrede Hovedstadium af
Afsmeltningstiden. Vi slutte heraf, at disse „Fjorddale“ eksisterede allerede,
den Gang Hedesletterne dannedes, og Isen laa over Øst- og Nordjylland;
de gennemstrømmedes fra Ø. og N. Ø. af de store Smeltevandsstrømme under
Isen og skylde utvivlsomt deres Form i væsentlig Grad til disse. Vi maa
antage, at disse Floder gennem store Dele af deres Dalstrøg have løbet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
