- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
20

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Fjorde, Søer og Dale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

Landet og dets Befolkning.

imod Dalbundens Faldretning ; dette var i Virkeligheden muligt, fordi de
løb under Tryk og under Isen, og det var nødvendigt, for at Vandet i det
hele taget kunde slippe ud. Flodløbene under Isen maatte følge Isens
Bevægelsesretning, thi ellers vilde deres Tunneller spærres; derfor er
Fjorddalenes Retninger i det hele og store vinkelret mod den paa Kortet
tegnede Opholdslinie for Isranden*). Da denne senere trak sig tilbage til
inden for liggende Opholdslinier, dannedes ofte Morænevolde og andre nye
Aflejringer tværs over de her omtalte Dalstrøg, og saaledes omdannedes
Dele af dem til Langsøer.

Vi se saaledes, at de langstrakte Fjorde, Dalstrøgene i deres
Forlængelse og Langsøerne, som tilsammen danne et af de mest
karakteristiske Træk i- Jyllands Overfladeforhold, ligesom Landskabsbælterne
knytte sig naturlig til Opholdslinien i Midtjylland. At analoge Forhold
kunne paavises for Sjællands Langsøer, skal her biot nævnes.

Hvad Landets øvrige Søer angaar, er disses Oprindelse mangeartet og
for adskilliges Vedkommende kun ufuldstændig kendt. Nogle have lignende
Oprindelse som Fjordbredningerne, saaledes vistnok Landets største Sø,
Arresøen, som først i Stenalderen blev afspærret fra Havet. Det største
Antal af Smaasøerne er imidlertid Morænesøer, d. e. Vandsamlinger i det
uregelmæssige Bakkelands Smaalavninger. Et ikke ringe Antal Søer af den
sidstnævnte Art, mulig ogsaa enkelte af Langsøerne, have en ganske
ejendommelig Dannelseshistorie, idet de i Afsmeltningstiden vare beskyttede mod
Udfyldning derved, at isolerede Ismasser en Tid lang holdt sig i dem,
skærmede mod Smeltning ved overliggende Grusmasser. Søen opstod da i
sin nuværende Skikkelse først ved den skjulte Ismasses Smeltning. En
saadan Dannelsesmaade har bl. a. Flyndersø ved Skive og adskillige Søer i
Viborg Egnen. — En helt afvigende Type af Søer træffe vi langs Jyllands
Vestkyst, nemlig Klitsøerne; disse ere opdæmmede mellem Klitrækkerne og
det inden for liggende, højere Land. Endelig maa nævnes de egentlige
Strandsøer eller Laguner, som ere blevne afspærrede fra Havet ved en af
dette opkastet Strandvold eller Tange. I Reglen er dog Tangen ved Natur
eller Menneskeindgreb afbrudt, saa at Lagunen ikke er helt skilt fra Havet
(Ringkjøbing Fjord, Nissum Fjord o. a.).

Blandt de egentlige Floddale, som væsentlig ere tildannede af de store
Smeltevandsfloder, der løb frem foran Indlandsisens Rand, maa som de
største fremhæves Karup Dalen, Gudenaa Dalen og Skalsaa Dalen. Karup
Dalen, som naar over 3/4 Mil (6 Km.) Bredde og udmærker sig ved sin
regelmæssige Form med terrassedannede Sider, gennemstrømmes af Skive
Aa; den er udgravet af store Smeltevandsfloder fra Isranden i Midtjylland
paa det Tidspunkt, da Isen N. for Hedesletterne smeltede bort, saa at der

*) Af denne Grund have bl. a. Fjordene ved Lemvig og Struer helt andre Retninger end
østkystfjordene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free