- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
22

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Dybdeforhold i de omgivende Have. - Klima

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Langelandsbæltet. De mindre Farvande mellem Øerne Syd for Sjælland og Fyn
ere derimod overmaade grunde. Hvad endelig Østersøen angaar, er dens
vestlige Del (indtil Falster-Rügen) blottet for betydeligere Dybder, saa at
endog saadanne paa 30 M. kun træffes undtagelsesvis; længere mod Ø.
bliver Østersøen efterhaanden dybere: tæt op mod Bornholms klippefulde
Nordøstkyst findes over 60 M. Dybde, Ø. for Christiansø endog omtrent
100 M.

I det hele kan det siges om Havbunden i de danske Farvande, at den
slutter sig til Landjorden som en umiddelbar Fortsættelse af denne; begge
ere opstaaede samtidig og skylde deres Udformning væsentlig til de samme
Istids-Virksomheder. Som ovenfor berørt har Danmark efter Istiden haft
sin „Fastlandstid“, da alle vore Sunde og Bælter og den langt overvejende
Del af Kattegat var tørt Land. Ved de Jordskorpebevægelser, som
indtraadte i Egetiden, opstod efterhaanden den nuværende Fordeling af Hav
og Land; men idet Kystlinien langsomt flyttedes opefter, kom Brændingens
udjævnende Virksomhed til at gøre sig gældende, og Havbunden fik
derved i det hele og store jævnere Overfladeformer end Landet; Lerafsætningen
paa Havbunden fortsætter vedblivende denne Udjævningsproces. Derfor er
det, at vi træffe den jævneste og regelmæssigste Havbund langs Jyllands
vestlige og nordlige Kyst, hvor Brændingens Virksomhed til alle Tider har
været stærkest, medens Ujævnhederne baade i Havbundens Relief og i
Kystens Konfiguration gøre sig langt mere gældende i de indre Farvande.
Som en Levning fra den Tid, da vore Farvande laa tørre, finder man
næsten overalt ved vore Kyster, naar der foretages Uddybnings- eller
lignende Arbejder, at der ligger Tørvemoser gemte under Nutidens
Havbund; som en anden Levning fra Fastlandstiden betragter man almindelig
en Del af vore Farvandes smalle og dybe Render, hvis bugtede Forløb
umiddelbart leder Tanken hen paa Fortids Floddale.

N. V. Ussing.

*


Klima.



Vort Lands Klima kan i Korthed betegnes som et Øklima med
forholdsvis milde Vintre og kolde Sommere; dertil kan endnu føjes, at
Klimaet er meget ustadigt. Landets Beliggenhed mellem Vesterhavet mod
V. og Østersøen mod Ø. samt den skandinaviske Halvø mod N. og
Mellemevropa mod S. bevirker, at dets Klima i høj Grad paavirkes af
Vindene , der delvis medføre Temperaturen og Fugtighedsforholdene fra de
Egne, hvorfra de komme. Om Vinteren er Atlanterhavet og Vesterhavet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free