- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
27

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Vindforholdene. - Vindstyrken - Nedbøren - Fugtighedsgraden - Taage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vindens Middelretning er dog ikke den samme i de forskellige Egne af
Landet. Ved Hanstholm ere de sydøstlige Vinde saaledes ligesaa hyppige
som de vestlige. Gaa vi herfra mod S., faa de vestlige Vinde mere
Overvægten; det samme er Tilfældet, naar vi fra Hanstholm nærme os
Skagen. Gaa vi siden fra Skagen gennem Kattegat til Kjøbenhavn, drejer
Middelvindens Retning atter mere mod S.

Vindstyrken er om Efteraaret og Vinteren gennemsnitlig
Mærssejls-Kuling, om Foraaret og Sommeren naar den gennemsnitlige Styrke kun
op til Bramsejls-Kuling. Middelværdien for samme Maaned er dog
ligesom for de andre meteorologiske Elementers Vedkommende meget variabel.

Af Storme forekommer der gennemsnitlig 35 om Aaret; Vinteren og
Efteraaret ere de Aarstider, hvor Stormene optræde hyppigst, idet Vinteren
gennemsnitlig har 12 og Efteraaret 11 Storme. De vestlige og
nordvestlige Vinde have i alle Aarstider mest Tilbøjelighed til at naa op til
at blæse med stormende Kuling. De fleste Storme vare kun 1-2 Døgn,
men der er dog ikke faa Eksempler paa Storme af længere Varighed.
Saaledes var Vinden uafbrudt stormende over Kattegattet fra d. 28. Dec.
1865 til d. 8. Jan. 1866. Den højeste Vindstyrke, der er maalt, er 35-40
M. pr. Sekund. Storme af en saadan Styrke ere dog meget sjældne.

Nedbøren udgør gennemsnitlig for hele Landet omtrent 615 mm aarlig.
Efteraaret har den største Nedbør med 205 , derefter kommer Sommeren
med 185, Vinteren med 125 og endelig Foraaret med 100 mm. Nedbøren
er størst i det vestlige Jylland, hvor den normale Nedbørsmængde udgør
675 mm aarlig; herfra aftager den mod Øst, i Fyn er den saaledes 600,
i Sjælland 575 og paa Bornholm 555 mm. Særlig rige paa Nedbør ere
Kysterne ved Vesterhavet fra Ringkjøbing til Hirshals, de sydlige Dele af
Jylland, samt Fyn og Sjælland. De Egne af Landet, hvor der falder mindst
Nedbør, er det nordøstlige Fyn, det vestlige og nordvestlige Sjælland samt
Anholt.

Antallet af Nedbørsdage er gennemsnitlig 156 aarlig; af disse falder
Sne paa 34 Dage.

Nedbørsmængden kan dog være meget forskellig for samme Maaned i
forskellige Aar. Som Eksempel herpaa skulle vi anføre, at der i August
1891 som Gennemsnit for hele Landet faldt 157 mm Nedbør eller mere
end det dobbelte af den normale Mængde. Omvendt har man Eksempel
paa saa tør en August, at der som Gennemsnit for hele Landet kun faldt
23 mm Nedbør.

Fugtighedsgraden for Luften er størst om Vinteren, nemlig
gennemsnitlig 90 pCt. Om Sommeren er den gennemsnitlige Fugtighedsgrad
75 pCt.

Taage er i den kolde Tid af Aaret meget hyppig, navnlig i stille Vejr.
De tre Vintermaaneder vise 13-14 Dage med Taage, de tre Sommermaaneder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free