- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
28

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Taage - Skymængden - Befolkningen. - Befolkningstætheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem 3 og 4. En ejendommelig Taage er den saakaldte Havgus, der
fremkommer ved, at en kold Vind blæser henover det forholdsvis varme
Hav. Den kommer hyppigst fra Vesterhavet og kan trænge helt ind til
midt i Jylland.

Skymængden er størst om Vinteren og mindst om Sommeren. I den
først nævnte Aarstid ere gennemsnitlig 7 Tiendedele og i den sidstnævnte
5 Tiendedele af Himmelen bedækkede med Skyer.

Adam Paulsen.

*


Befolkningen.



Inden for sit lille Omraade paa henved 700 Kvadratmile talte det
egentlige Danmark d. 1. Februar 1901 2,450,000 Mennesker mod 929,000
hundrede Aar tidligere. Hertil kommer Folketallet paa Færøerne, der i
1901 var c. 15,000, i 1801 5000; endvidere høre til det danske Monarki
Island med 78,500 Indbyggere (1801: 47,200), Grønland med 12,000
(1802: 5900) og de dansk-vestindiske Øer med 30,500 (i 1815: 40,200).
I alt havde det danske Monarki inden for dets nuværende Grænser saaledes
i 1901: 2,586,000 Mennesker, og 100 Aar tidligere 1,028,000, saa at
der i det 19. Aarh. er kommet over 1½ Mill. Mennesker til, og det
Tab, som Folkemængden har lidt ved, at Norge blev afstaaet i 1814 og
Hertugdømmerne i 1864, er nærved at være dækket, idet Norge ved
Adskillelsen havde c. 900,000 Mennesker, Hertugdømmerne c. 1 Million.
Da Folketallet i disse Lande har været i rask Fremskridt, betyde disse
Landafstaaelser dog i Virkeligheden et langt større Tab af Mennesker.
Havde det danske Monarki bevaret sine Grænser uforandret, som de vare
i Begyndelsen af det 19. Aarh., vilde den danske Konge nu herske over
mere end 6 Mill. Mennesker, hvoraf 2,2 Mill. i Norge og 1,4 i
Hertugdømmerne. Før Afstaaelsen af Norge havde det danske Monarki vistnok henved
2,8 Mill. Mennesker, et Tal, som det vil tage nogle Aars fortsat rask
Tilvækst at naa; formodentlig vil Folketællingen den 1. Febr. 1911 opvise
et noget højere Tal. Paa et lignende Punkt stod Folketallet umiddelbart
før Hertugdømmernes Afstaaelse i 1864. I Aaret 1860 taltes i det
nuværende danske Monarki 1,732,000 (med de daværende Grænser for
Kongeriget henved 8000 mindre), medens Hertugdømmerne (ligeledes med de
nuværende Grænser) havde 997,000 Mennesker, tilsammen altsaa 2,729,000,
et Tal, der i Løbet af de følgende 4 Aar vistnok voksede til godt 2,8 Mill.

Idet Danmark saaledes inden for sine Grænser tæller næsten lige saa
mange Mennesker som inden for hele det danske Monarki, iberegnet Norge
og Hertugdømmerne, 100 Aar tidligere, er Befolkningstætheden vokset
i en Grad, som man i ældre Tid ikke havde nogen Anelse om.

Til Belysning af Befolkningstætheden nu til Dags i de forskellige Egne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free