Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landbruget.
57
Husmandsstanden er en Befolkningsgruppe af forholdsvis ny Dato; den er
fremkommen i de sidste 100 Aar. Før den Tid fandtes der kun meget faa
Huse, og saa godt som al Jorden var enten Herregaardsjord eller
Bondegaards-jord. Husmænd, der levede som Landarbejdere, var der faa af; der var
ngen Brug for dem. Den Gerning, der nu udføres i Landbruget af fri
^Landarbejdere, blev den Gang udført dels af hoverigørende Bønder, dels af
fast Tyende. Paa Matrikuleringens Tid fandtes der i alt kun c. 19,000
Huse paa Landet, og synderlig større var Antallet næppe i lange Tider
derefter, nu findes henved 200,000 „Huse" paa Landet.
Det maa i øvrigt erindres, at en Del af „Husene" (o: Jordbrug under
1 Td. Hrtk.) har saa stort et Tilliggende, at Husene med Nutidens Brugsform
i Virkeligheden maa ligestilles med Gaarde; især gælder dette om mange
„Huse" i Landets mindre frugtbare Egne, hvor det Areal, der hører til en
Td. Hrtk., kan være meget betydeligt. Af det samlede Antal „Huse" havde
c. 70,000 et Tilliggende af mellem ^ og 1 Td. Hrtk., omtr. 100,000
havde et Tilliggende af under 1/4 Td. Hrtk. Desuden fandtes der over
30,000 „jordløse Huse".
Indtil for en Menneskealder siden stod Husmandsbruget gennemgaaende
lavt. Huslodderne bleve i Almindelighed drevne paa lignende Maade som
Gaardene, kun slettere, fordi Kræfterne manglede, og Driftsmaaden ikke
passede for smaa Brug. Men i den sidste Generations Tid er der i denne
Henseende sket store Fremskridt. Det er nu almindeligt, at
Husmands-jorder drives intensivt og paa en Maade, som passer til deres særlige
Driftsbetingelser. Udbyttet er derfor vokset, og Husmandsbrugene ere ofte de
bedst drevne og forholdsvis mest fordelagtige. Grunden til, at Fremskridtet
paa dette Punkt har været saa paafaldende stort, er først og fremmest, at
Husmandsstanden er gaaet stærkt frem i personlig Dygtighed og
Intelligens, og dette skyldes for en ikke ringe Del „Højskolebevægelsen". Men
ogsaa Konjunkturerne have hjulpet de smaa Brug frem. De Forhold, som
have trykket de store Landbrug (Herregaardene og de større Bøndergaarde),
nemlig de synkende Kornpriser og de forøgede Udgifter, især til Skatter og
Arbejdsløn, have ikke i samme Grad trykket de smaa Landbrug, thi de
have intet Korn at sælge, og de behøve ingen eller kun liden fremmed
Arbejdskraft til Hjælp, og de betale forholdsvis mindre i Skat. Og dertil
kom saa, at „Andelsbevægelsen", særlig Andels- og Fællesmejerierne, der have
bidraget saa meget til Fremhjælpning af det danske Landbrug, i største
Grad var til Fordel for de smaa Landbrugere. Ogsaa Staten har søgt at
fremhjælpe Husmandsbrugene; blandt de vigtigste hertil sigtende
Foranstaltninger kunne nævnes Oprettelsen af Husmandskreditforeninger under Statens
Garanti, Understøttelser til Husmandsrejser, til Belønninger for udmærket
drevne Huslodder, til Oprettelsen af Husmandsskolen ved Ringsted,
endvidere Regulering og Simplificering af Bestemmelserne om Jordudstykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
