Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(jfr. Lov 11. Maj 1897) og fremfor alt Lov af 24. Marts 1899 om
Jordlodder for Landarbejdere, hvis praktiske Virkninger endnu kun ere i sin
Begyndelse (der er givet Statslaan til lidt over 800 saadanne Brug), men
som har stor principiel Betydning.
Det vil af alt dette være let forstaaeligt, at Antallet af „Huse med Jord“
er i stærk Tilvækst. De jordløse Huses Antal er derimod i Aftagen. Af
„Husene med Jord“ ere de langt fleste i Selveje, kun c. 17,000 ere i
Fæste eller Leje. Af de jordløse Huse ere derimod omtr. de to Femtedele
i Fæste eller Leje.
Landbrugsarealets Størrelse og Anvendelse. Det til
Landbrug benyttede Areal udgjorde i Aaret 1901 i alt 5,4 Mill. Td. Ld. Ved
Aar 1800 udgjorde det 4,3 Mill. Td. Ld. I Løbet af det 19. Aarh. er
Landbrugsarealet altsaa vokset med 1 Mill. Td. Ld. Det maa være sket
ved Udtørring af Søer, Inddæmning fra Havet og især ved Opdyrkning af
Ødemarker. Hedearealets Størrelse var ved Aar 1820 omtr. 134 □ Mil, ved
Aarhundredets Slutning var det formindsket til 60 □ Mil, det øvrige var dels
opdyrket til Landbrugsareal, dels beplantet til Skov. Hedeopdyrkningen
foregik især efter 1860, og det er Hedeselskabet, der har størst Fortjeneste
af denne Gerning.
Særegent for det danske Landbrugsareal er dets i Forhold til Landets
Størrelse ualmindelig store Udstrækning. De ubenyttede Arealer i Danmark
ere meget smaa, her er jo ingen Bjærge, det er altsammen tilgængeligt
Sletteland, Hede- og Flyvesandsstrækninger ere efterhaanden blevne stærkt
formindskede, og Skovene indtage en forholdsvis meget ringe Plads;
Landbruget kan altsaa brede sig ud over det allermeste af Landets Arealer.
Det dyrkede Areal blev i Aaret 1901 anvendt paa følgende Maade (se
Tabellen S. 60).
Værdien af en Middelhøst i Danmark er nu 380 à 400 Mill. Kr.
(heri ikke indbefattet Kreaturgræsningens Værdi); Værdien svinger
selvfølgelig frem og tilbage efter Udbyttets Størrelse og Kvalitet og efter
Priserne; men disse Svingninger ere dog under den høje Kultur, hvori den
danske Jord er i Nutiden, og hvorved Vejrligets Virkninger til Dels
neutraliseres, ikke særlig store.
Et Høstudbytte, som det Danmark i Reglen har, og som kan ansættes
til i Gennemsnit 110 à 120 Kr. pr. Td. Ld., maa siges at være godt.
Kornet folder højt i Danmark, navnlig Vintersæden[1].
De Fold, Hveden udviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
