Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.
og derhos maa det erindres, at disse Tal kun omfatte K ornafgrøderne og
ikke Roer og Kartofler e. 1., og disse udgøre nu en langt større Del af
Afgrøden end før; i Virkeligheden er derfor Høstudbyttet steget betydelig
mere, end Tallene angive.
Det er af Interesse at lægge Mærke til de Svingninger, der ere foregaaede
i Forholdet mellem Høstudbyttet i Jylland og paa Øerne. I det 18.
Aarh. stod Jylland over Øerne; dets Landbrug var i Almindelighed ikke
saa middelalderligt, Høstudbyttet var større og Kreaturbesætningerne langt
bedre end paa Øerne (undt. Fyn, hvor Forholdene synes at have været
meget bedre end paa Sjælland og Laaland-Falster); den jydske Bonde havde
ikke været saa undertrykt, og Kreaturavlen, der var Landbrugets
Hovedstøtte, passede bedst for Forholdene i Jylland. Men i det 18. Aarh’s.
Slutning indtraadte der et Omslag, Øerne kom frem foran Jylland. De
store Landboreformer vare til størst Gavn for Øernes Bondestand, allerede
af den Grund, at denne havde været mest undertrykt under den gamle
Tilstand, og desuden stillede Konjunkturerne sig nu gunstigst for Kornavlen
og Kornsalget, hvilket passede bedst for Øernes Landbrug. Og dertil kom
Landbrugskrisen i 1820’erne; den skadede overalt, men langt mere i Jylland
end paa Øerne og satte for lange Tider det jydske Landbrug tilbage.
Og den paafølgende Opgangstid, lige til ind i 1870’erne, var gunstigst for
Kornavlen, altsaa for Øerne. Det samlede Høstudbytte af Korn havde ved
Aar 1771 været i Jylland 1,6 Mill. Td., paa Øerne 1,5 Mill. Td.; men
ved Aar 1800 var Forholdet vendt om, og Høstudbyttet var paa Øerne
4,7 Mill. Td., i Jylland kun 3,8 Mill. Td., og ved Aar 1838 var det
paa Øerne 4,9 Mill. Td., i Jylland kun 3,5 Mill. Td., Aar 1875 var
det paa Øerne 8,5 Mill. Td., i Jylland kun 7,3 Mill. Td. og i Aarene
1875-79 var paa Øerne Kornhøstens Værdi 163V2 Mill. Kr., i Jylland
kun 126 Mill. Kr. Men omtrent fra 1870 forandrede Forholdene sig.
Konjunkturerne begyndte at blive gunstigere for Kreaturbedriften, altsaa særlig
for jydske Forhold, Jærnbaneanlæggene vare til størst Fordel for Jylland, og
Hedeopdyrkningen — og dermed Landbrugsarealets Forøgelse — begyndte
ret at tage Fart. Fremgangen var derfor størst i Jyllands Landbrug, og efter
25 Aars Forløb i Aarene 1895-99 var den samlede Høst værdi i Jylland
naaet op i Linie med Øernes; det var paa Øerne i Gennemsnit 159,2 Mill.
Kr., i Jylland 158,9 Mill. Kr. Og i de sidste 3 Aar har Høstudbyttets
samlede Værdi (for Korn, Rodfrugter og Hø) i Jylland endog været
betydelig større end paa Øerne, nemlig:
Aar paa Øerne i Jylland
1900 ____ . . . 156,4 Mill. Kr. 163,6 Mill. Kr.
1901 ..................158,4 - 179,4 —
1902 ..................166,4 — 193,3 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
