- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
66

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

66

Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.

Lande. Forandringen i Produktionsretningen har desuden haft andre gode
Virkninger; den har bevirket, at vor Jords Gødningskraft er bleven forøget,
og at vor Frugtbarhedsbalance over for Udlandet igennem Udførsel og
Indførsel af frugtbargørende Stoffer er bleven forbedret, og Forandringen har
derhos bevirket, at Landbrugets Brutto-Omsætning er bleven større end før,
blandt andet ved forøget Køb og Salg af Foderstoffer, og derved er
Landets „Handel og Vandel", de andre Samfundsklassers Omsætning for
Landbruget, og dermed deres Fortjeneste, bleven forøget.

Den samlede Kvægbestand i Danmark i 1898 omsat til „Hornkvæg"
udgjorde:

paa Øerne i Jylland i hele Landet

1,608,442 Stkr. 1,955,533-Stkr. 3,563,975 Stkr.

Værdien af Kvægbestanden var i alt 420,6 Mill. Kr., hvoraf 195,2 for
Øerne og 225,4 Mill. Kr. for Jylland. Besætningernes Værdi i Forhold
til Hartkornet udgjorde i Gennemsnit for hele Landet 1100 Kr. pr. Td.
Hrtk.

Af Heste fandtes der efter den sidste Tælling 449,329 Stkr. til en
Værdi af 159,6 Mill. Kr. I Jylland fandtes der 233,190 Stkr., paa Øerne
216,139 Stkr.

Antallet af Heste var ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede 485,000
og ved dets Slutning 450,000 Stkr.; der er altsaa en lille Tilbagegang.
Denne Tilbagegang foregik i de to første Tredjedele af Aarhundredet; det
laveste Antal fandtes ved Tællingen i 1871, da var her kun 316,000 Heste;
siden da er Antallet vokset ret stærkt og vedvarende og er nu som
anført kun lidt mindre end for 100 Aar siden. Og Hestenes Ydeevne, deres
Størrelse og Værdi er tiltaget i overordentlig Grad i Løbet af Aarhundredet.

Vor Bestand af Hornkvæg havde i 1898 en Værdi af c. 198 Mill. Kr.
og det samlede Antal Stkr. Hornkvæg var 1,744,797, deraf 758,050 paa
Øerne og 986,747 i Jylland. Antallet af Hornkvæg var ved det 19.
Aarhundredes Begyndelse 7 50,000, og det er altsaa vokset til mere end det
dobbelte. Og Værdien af de enkelte Stkr. Hornkvæg er stegen endnu langt
mere. Dyrene ere blevne større og give mere Mælk. Ved Begyndelsen
af det 19. Aarhundrede regnedes den aarlige Mælkeproduktion til 7 50 Mill.
Pd. Mælk, nu regnes den til 4500 Mill. Pd. Mælk. Den Gang kunde
Danmark kun netop lige forsyne sig selv med Smør, nu er det derimod vor
største Udførselsartikel, og i 1902 udførte vi for 135 Mill. Kr. dansk
Smør, og Kvaliteten er gaaet op fra den laveste Plads til omtrent den
øverste Plads paa Eksportmarkederne. I ældre Tid bestod vor Udførsel
af Hornkvægs-Produkter næsten udelukkende af levende Øksne, der for
største Delen bleve drevne mod Syd over Grænsen. Dyrene transporterede
sig selv, det var under Datidens daarlige Transportmidler det billigste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free