Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
68
Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.
Udbyttet af Svinebesætningen i samme Forhold større. I de første to
Tredjedele af forrige Aarhundrede gik vor Svineavl kun langsomt fremad,
om end Driftsmaaden lidt efter lidt forbedredes og forceredes; det var
egentlig først for omtrent 25 Aar siden, at der ret kom Fart i Fremgangen,
og at Svineavlen antog de moderne Former. Fremgangens Størrelse ses
bl. a. af Udførselen, der i Løbet af de sidste 25 Aar er vokset til det
tredobbelte. Indtil for faa Aar siden var det fornemlig levende Svin og
Grise, vi udførte; men da Udlandet lagde Hindringer i Vejen derfor, gik
vi over til at slagte Dyrene her hjemme og udføre Flæsk. I Aaret 1902
udførte vi 143 Mill. Pd. dansk Flæsk, foruden at der udførtes en Del
Pølser m. m.
En Gren af Kreaturavlen, der tidligere kun havde ringe Betydning, men
som i den sidste Menneskealder er kommen vældig op, er Hønseavlen
og Æggeproduktionen. Man kender ikke Antallet af Høns fra
længere Tid tilbage end i 1888, da var det 4,6 Mill. Stkr., i 1898 var Antallet
8,8 Mill. Stkr., og nu er det utvivlsomt langt større. Opgangen ses bedst
at vor Overskudsudførsel af Æg; for 30-40 Aar siden beløb denne sig
kun til en Værdi af omtrent 20,000 Kr. aarlig, nu har vor Overskudsudførsel
af Æg en Værdi af henimod 25 Mill. Kr. aarlig. De andre Arter af
Fjerkræ (Ænder, Gæs, Kalkuner) have ingen større nationaløkonomisk Betydning.
Det vil af det foregaaende ses, at Danmarks Kreaturavl har udviklet sig
i en overordentlig Grad i det 19. Aarhundrede, og man er nu kommen
dertil, at Danmarks Kreaturbestand er forholdsvis større end noget andet
Lands, saavel naar Indbyggerantallet som naar Arealet lægges til Grund
ved Sammenligningen. I Forhold til Folkemængden har nemlig Danmark
1515 Stkr. Kreaturer (reduceret til Hornkvæg) for hvert 1000 Mennesker,
medens det Land, der følger næstefter, nemlig de forenede Stater i Nordamerika,
kun har 1374 Stkr. Kvæg pr. 1000 Mennesker, og derefter Bulgarien
1213 Stkr.; de andre Lande følge efter i større eller mindre Afstand, sidst
kommer Italien med kun 304 Stkr. Kvæg pr. 1000 Mennesker. Og regner
man efter Arealet, har Danmark 93 Stkr. Kvæg. pr. □ Kilometer, derefter
følger Belgien med 88 Stkr. pr. □ Km. og Holland med 83 Stkr. pr. Pj.
Km.; lavest staar Norge med kun 6 Stkr. pr. [j Km.
Foreningsvæsen
Et af de mærkeligste Træk ved det danske Landbrug i Nutiden er dets
Foreningsvæsen. Det er omtrent 100 Aar siden, at dette begyndte at komme
frem, det er i de sidste 20 Aar, at det ret har udviklet sig. Den ældste
af Landbrugets Foreninger er „Det kgl. danske Landhusholdningsselskab";
det oprettedes allerede i 1769, men i Begyndelsen var det nærmest en
almindelig nationaløkonomisk Forening, og først lidt efter lidt førtes det
over til at samle sin hele Virksomhed om vort Hovederhverv
Landbruget. Paa lignende Maade gik det med andre økonomiske Foreninger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
