- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
75

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gældens Form en afgjort Fremgang. Før var Prioritetsgælden i højere Grad
Privatgæld, nu er den mere offentlig eller halvoffentlig — Statens,
Stiftelsers, Kreditforeningers, Overformynderiets, Sparekassers, Forsørgelsesanstalters
og lignende Midler. Debitor er ikke afhængig af en enkelt Privatmands
Vilkaarlighed, og Gælden har fastere og hensigtsmæssigere Former. Staten
har paa forskellig Maade grebet ordnende ind i dette Forhold, navnlig ved
at organisere Oprettelsen af Kreditforeningerne og ved at regulere
Vurderingen af Landejendomme — dette sidste dog maaske paa en mindre
hensigtsmæssig Maade. Det betænkelige i Nutids-Landmandens Gældsforhold
ligger ikke saa meget i hans faste Prioritetsgæld, den Gæld, der saa at
sige danner Udgangspunktet for hans Virksomhed, og som ordentligvis er
stiftet ved Købet eller Arve-Overtagelsen af hans Ejendom, som det ligger
i hans løse Gæld, hans Driftsgæld m. m. Ogsaa her har imidlertid Staten
i den nyere Tid grebet ordnende og hjælpende ind, navnlig ved Loven af
26/3 1898 om landøkonomiske Forskudsforeninger; men det er et Omraade,
hvor der endnu turde være en Del for Staten at udrette.

V. Falbe Hansen.

*


Skove og Skovbrug.



Af Danmarks Areal er kun 488,000 Td. Ld. eller 7 pCt. anvendt til
Skovdrift eller bestemt dertil. For hver 10 Td. Ld. Ager og Eng have vi
næppe 1 Td. Ld. Skov. Danmark er et skovfattigt Land, og særlig gælder
dette om Jylland, hvor Skovprocenten er 5,7, medens den paa Øerne er
9,4. Noget over Halvdelen af Landets Skovareal findes i Jylland. Her er
der ogsaa mest Skov pr. 1000 Indb., nemlig 248 Td. Ld., medens det
tilsvarende Tal er for Øerne 162, for hele Danmark 199; naar man kun
regner med Landbefolkningen, blive Tallene 331, 314 og 323. Vore
Skove kunne langtfra dække Landets Forbrug af Tømmer og Træ, ja deres
Udbytte er endog mindre i Rumfang og langt mindre i Værdi end de
indførte Varer, naar Sammenligningen udføres paa Forbrugsstedet, og naar der
tages Hensyn til, at det indførte Træ er delvis bearbejdet.

I det danske Landskab er Skovenes Betydning langt større, end man
efter foranstaaende Tal skulde formode. Dette hidrører fra, at Skovenes
Fordeling er temmelig jævn ; fra ældre Tid findes Skovarealet vel
overvejende i den østlige og sydlige Del af Landet, men denne Ulighed udlignes
mere og mere ved Anlæg af Skov i Vestjylland og Nordsjælland. Vore
største Skove ere kun omtr. 1 □ Mil, og kun faa Steder i Landet kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free