Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skove og Skovbrug. 99
ødelagt ved Vanrøgt; hurtigst foregik Ødelæggelsen, hvor Jorden var mager,,
og hvor Stedet var udsat for Vestenvinden, som fældede Træerne, udpinte
Jordbunden og førte Hedebrandene ind i Skoven. Følgen af denne
Udvikling er, at en stor Del af de tilbageværende Skove findes i Landsdelenes
Læside og i de nogenlunde frugtbare Egne, men at de i den enkelte
Egn-ofte staa paa en Jord, der er mere bakket eller sid, mere stenet eller mager
end de omgivende Agerjorder. Fra ældgammel Tid var Befolkningen vant
til at ødsle med Træ, og Mangel paa Kendskab til Skovens rette
Behandling bevirkede, at Tilvæksten ikke kunde maale sig med Forbruget; særlig
skadelig var Hugsten af Ungskov til Gærdsel og til Husbygning. Selv om
Mennesket skaanede den unge Opvækst, blev den ødelagt af Kreaturer og;
Vildt, som færdedes i Skoven.
Under opadgaaende Konjunkturer i sidste Halvdel af 18. Aarh. blev det
en Hovedspekulation ved Jordegodsers Køb at borthugge Skovene, og da
mange Landejendomme hyppig skiftede Ejer, foregik der store Ødelæggelser,
først og fremmest paa de skovrige Godser, som Staten solgte i Slutn. af
Fr. V’s og Begyndelsen af Chr. VII’s Regeringstid. I Sydøstsjælland og
Vestsjælland, paa Møen og Falster, i Koldingegnen saavel som mellem
Skanderborg og Silkeborg forsvandt der store Skovstrækninger; ofte blev
Jorden vei anvendt til Agerbrug, men mange Steder sprang den i Lyng
og blev øde. I alt solgte Staten vei henved 100,000 Td. Ld. Skov, for
en stor Del af ypperlig Godhed.
Da Skovene omsider bleve udskiftede og indfredede, maatte man give dem,,
der havde Ret til Græsningen, et betydeligt Areal som Afløsning for den,
ødelæggende Servitut, og den samlede Virkning af alle disse Forhold var,
at Landets Skovareal i Løbet af en Menneskealder, fra 17 70 til 1800, aftog
med 40 pCt. Nedgangen varede til omtr. 1820; i den følgende
Menneskealder holdt Skovarealets Størrelse sig nogenlunde uforandret, men fra 1850*
til 1900 er det tiltaget, saaledes at det nu har omtrent samme Størrelse
som i 1770.
I hele 19. Aarh. har der været en Tilvækst ved Anlæg af ny Skov paa
Agermark, Oredrev, Hede og Sandflugtsstrækninger; men først efter
Aarhundredets Midte er Tilgangen ved nye Skovanlæg bleven større end
Afgangen ved Rydning og Ødelæggelse. Allerede 1788 begyndte Staten under
Ledelse af G. W. Brüel at udføre anselige Skovanlæg paa Alheden S. for
Viborg, noget senere tillige ved Randbøl V. for Vejle og ved Palsgaard
V. for Skanderborg; disse ældre Anlæg have haft en anselig Betydning
for den nyere Tids Hedeplantning, der i høj Grad har kunnet bygge paa
Fortidens. Erfaringer. 17 92 begyndte, ligeledes paa Statens Bekostning, store
Skovkulturer paa Tisvilde Sandflugt, hvor der allerede fra Tiden omkring
17 30 fandtes mindre Anlæg udførte af J. U. Røhl; i Beg. af 19. Aarh.
gjorde Botanikeren E. Viborg Forsøg med Skovanlæg i Vestjyllands Klitter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
