- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
78

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.

Samtidig tilkultiverede baade Staten, Lensbesiddere og Privatmænd vidtstrakte
Oredrev og talrige Agerjorder, der laa inde i Skoven, eller som vare for
magre til, at Dyrkningen kunde betale sig. 1 den paafølgende trange Tid
gik det langsommere fremad med Udvidelse af Skovarealet, men efter 1866
har Staten indtaget til Beplantning henved 40,000 Td. Ld. Hede og et
næsten lige saa stort Areal af de vestjydske Sandflugtsstrækninger, hvor
Arbejdet er blevet ledet af Klitinspektøren de Thygeson. 1866 blev det
danske Hedeselskab stiftet under Ledelse af F. Mourier-Petersen, G. Mor ville
og E. M. Dalgas, med den sidste som administrerende Direktør (indtil 1894);
ad denne Vej er der indtaget til Beplantning 100,000 Td. Ld., hvoraf
Selskabet ejer 10,000; endelig have Privatmænd uden Forbindelse med
Hedeselskabet i samme Tidsrum anlagt 15,000 Td. Ld. Plantage i Jyllands
Hedeegne, og paa Øerne er der ligeledes udført anselige Skovanlæg, vistnok
mindst 20,000 Td. Ld., dels paa magre Agerjorder, dels paa udyrkede
Strækninger, som vare bevoksede med Lyng eller dækkede af Flyvesand;
den første Klasse er stærkest repræsenteret paa Fyn, den anden paa
Bornholm, den tredje i Nordsjælland. Hist og her har man i nyere Tid anlagt
Skov paa gode Agerjorder i den Hensigt at afrunde eller forene ældre
Skove.

Af de nyindtagne Arealer er dog endnu kun noget over Halvdelen
tilplantet. Ogsaa i de ældre Skove henligger en Del af Arealet som Sletter,
der vente paa at blive tilplantede, eller som Smaamoser, Enge, Strandbred,
Vej, Grusgrav m. m. Det hele træbevoksede Areal er derfor kun 437,000
Td. Ld., som fordeler sig ligeligt paa Øerne og Jylland. Skovarealet, der
nu er c. 50 □ Mil, tiltager aarlig med henved 1 □ Mil, og det vil rimeligvis i
Løbet af 25 Aar være naaet op til 70 □ Mil eller 10 pCt. af Landets
Areal. Men selv om det skulde stige til 100 □ Mil, vil Danmark dog kun
have 14 pCt. Skov og saaledes stadig høre til de skovfattige Lande i
Evropa.

At Landets Skovareal i Løbet af et halvt Aarh. er blevet omtrent
fordoblet, er vistnok noget enestaaende; det er betegnende, at Skoven i det
ene af vore mest skovrige Sogne, Tibirke, næsten udelukkende er frembragt
ved Kunst, medens den i det andet, Esbønderup Sogn, er Rester af
Fortidens store naturlige Skove. Skovarealets forhold vis store Tilvækst er
Aarsagen til en anden Ejendommelighed i vort Skovbrug: de indførte Arters
overordentlige Udbredelse. Allerede Røhl havde gjort Forsøg med Dyrkning
af Skovfyr og Rødgran; den tyske Forstmand J. G. v. Langen indførte
1 763-70 foruden disse to Arter ogsaa Ædelgran og Lærk i de
nordsjællandske Statsskove, og i Løbet af 19. Aarh. er en Række andre Naaletræer
komne til, først og fremmest Bjærgfyrren, men ogsaa den nordamerikanske
Hvidgran m. fl. Ved de store Skovanlæg i Vestjylland har man næsten
udelukkende anvendt Rødgran og, i stigende Grad, Bjærgfyr. Følgen er, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free