- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
80

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.

Vore to Birkearter, Vortebirk og Hvidbirk optræde vildtvoksende, den
sidste især paa de magre Moser i Nordsjælland og Østjylland, den første
fortrinsvis paa det tørre midtjydske Rullestenssand og paa Bornholm. Ved
Skovkulturens Hjælp ere de blevne udbredte til de fleste Egne af Landet.
Avnbøg, Ask, Æretræ, Tandbladet Løn, Navr, Ælm, Lind og Bævreasp
findes spredte i Smaabevoksninger og Holme eller som enkelte Træer, især
hvor Hovedtræarten er Bøg, men dog ogsaa i Egeskoven. De andre
Løvtræer indtage kun ganske underordnede Arealer i vore Skove og danne
næsten aldrig samlede Bevoksninger; dog dyrkes Pil til Kurvemagerarbejde
m. v. hist og her. Af Buskene er Hassel den mest udbredte; jævnlig
forekommer den i Blanding med Hvidtjørn, Hyld,. Benved og en Række andre
Arter.

Rødgranen er i de gamle Skovegne det mest udbredte Naaletræ; den
dækker over 100,000 Td. Ld. og forekommer almindeligt i store samlede
Bevoksninger, paa Hederne endog som virkelige Granskove. Rødgranen
hærges imidlertid voldsomt af Svampe, særlig af Rodfordærveren (Polyporus
radiciperda), hvilket er medvirkende Aarsag til, at Træarten mange Steder
afløses af andre Naaletræer eller af Løvtræer. Ædelgranen er mere
modstandsdygtig over for Svampe, men den angribes stærkt af Hjortearterne
og findes derfor som ældre Bevoksninger af nogenlunde stor Udstrækning
kun paa Bornholm, hvor disse Dyr tidlig blev udryddede. Træartens
samlede Areal her i Landet er næppe 1 O Mil. Noget mere udbredt er
Skovfyrren, der ligeledes overvejende forekommer som Smaabevoksninger rundt
om i de gamle Skove; dog har den tillige faaet en mere fremtrædende
Plads i nye Skovanlæg paa Øernes og Østjyllands lette sandede Jorder,
medens den i Vestjyllands fugtige Klima næsten fuldstændig er bukket under
for Sygdom, vistnok fremkaldt af Sprækkesvampen. Ogsaa Lærk og
Wey-mouthsfyr lide stærkt under Angreb af Snyltesvampe, men forekomme dog
i de fleste af Landets gamle Skovegne. Paa magre, tørre Jorder har
Hvidgranen fundet Anvendelse, særlig ved Læplantning i Vestjylland. Langt
mere udbredt er dog Bjærgfyrren, der vistnok dækker 60,000 Td. Ld., først
og fremmest i Klitplantagerne og paa den tarvelige Hedebund. De andre
Naaletræer, af hvilke Enebær og maaske den sjældne Taks ere vildtvoksende,
danne ikke store samlede Bevoksninger.

Driftsformen i de danske Skove er som oftest Højskov med regelmæssige
samlede Hugstflader. En Del Skove, især i Jylland, drives dog i en Slags
Plukhugst eller Holmehugst, saaledes at Foryngelsen optræder pletvis spredt
over større Strækninger. Mellemskov forekommer kun sjældent, og Landets
ubetydelige Lavskovsareal formindskes stadig. Bevoksningernes Fordeling
efter Aldersklasser er ikke saa jævn, som man kunde ønske sig ; i Vestjylland
ere Aldrene 1-10 og 11-20 Aar aldeles overvejende; i de gamle Skove
tilhører en halv Snes Procent af Arealet Bevoksninger over 100 Aar,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free