- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
81

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilket, sammenholdt med et Skøn om Skovenes Tilstand, vidner om, at
de gennemgaaende benyttes med Maadehold, saa at der ikke er nogen
Fare for en Nedgang i det aarlige Udbytte, som udgør c. 30 Mill. Kbfd.;
2/3 heraf stammer fra Øernes, 1/3 fra Jyllands Skove, c. 9 Mill. Kbfd. er
Gavntræ, Resten Brænde. Paa Øerne og i det sydøstlige Jylland svinger
det aarl. Udbytte omkring 100 Kbfd. pr. Td. Ld. træbevokset Areal.

Nøjagtig Oplysning om Ejendomsforholdene i de danske Skove mangler.
Egentlige Statsskove er 20 pCt., Klitplantager, der ejes af Staten, 7 pCt.;
Stiftelser, Kald og Selskaber eje 7 pCt.; Kommuner 3 pCt.; til Ejendomme
med fideikommissariske Baand høre 16 pCt.; Resten, 47 pCt., er fri privat
Ejendom. Statsskovene findes især i Nordøstsjælland, paa Bornholm og i
Vestjylland; Stiftelsers Skove især paa Sjælland, Kalds og Selskabers
især i Jylland, Kommuneskove især paa Bornholm, i Vestjylland og ved
nogle Købstæder i andre Egne af Landet, medens Skove tilhørende
Ejendomme med fideikommissariske Baand fortrinsvis findes paa Øerne og i
Østjylland. Bornholm og Østsjælland ere vistnok de Landsdele, der ere
forholdsvis fattigst paa fri privat Skovejendom.

Ejendomsforholdene gøre det muligt for Samfundsmagten at sikre en
betydelig Del af Landets Skove mod Ødelæggelse eller Tilintetgørelse. Dette
gælder ikke blot for Statsskovene og Klitskovene samt de Skove, der
tilhøre Kald og Kommuner; ogsaa over for Stiftelser, Selskaber og Ejendomme
med fideikommissariske Baand har Staten Ret til at føre et vist Tilsyn,
hvis Art begrundes i Ejendommens særlige Natur. De Skove, der ikke
tilhøre Staten, ere fredede ved alm. Lovbestemmelser. Forordningen 27/9 1805
paabyder Indhegning, forbyder Kreaturgræsning, Rydning og skaanselløs
Hugst og bestemmer, at Køberen af en Skov i de første 10 Aar af sin
Besiddelsestid ikke maa hugge andet i Skoven end til sin egen og sit
Godses Fornødenhed. Forordningen gælder for de Skove, der fandtes i
1805, og for dem, der senere ere anlagte paa Jord, som er unddragen fra
Bondebrug; ifl. tinglæst Deklaration gælde dens vigtigste Bestemmelser
ogsaa for de fleste og største private Hedeplantager, til hvis Anlæg Staten
yder et anseligt Tilskud. Udstykningsloven 11/5 1897 (tidligere Forordn.
3/12 1819) hindrer Størrelsen af Skovejendomme i at gaa ned under 100
Td. Ld.

Administrativt høre Statsskovene, Klitskovene og den overvejende Del af
Tilsynet med private Skove under Landbrugsministeriet. Sandsynligvis vil
en ikke fjern Fremtid bringe Forandringer i en eller flere af disse
Bestyrelsesgrene.

Som Organisation for Skovbruget fungerer Dansk Skovforening, stiftet
1888.

A. Oppermann.

*



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free