- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
84

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.

bredder førtej Aspargesplanter til Haven ved Rosenborg, fra Norge kom
Multebærbusken, hvis Dyrkning i øvrigt mislykkedes. I Blomsterhaven
holdt de østerlandske Blomsterløg deres Indtog. Foraaret, som før havde
været fattigt paa Pragtblomster, mødte7 nu frem med Tulipaner, Krokus,
Kejserkroner, Iris, Narcisser, Hyacinter og mange flere. De amerikanske
Plantearter bleve kendte; den vigtigste af dem alle, Kartoflen, overvandt
dog først i Slutn. af 18. Aarh. den udbredte Fordom mod Rødder og
Knolde som Fødemiddel.

Af Prydbuske kom Syren og Guldregn herind omkring Aar 1600, medens
Berberisbuskens Indvandring er foregaaet langt tidligere. Som bekendt er
denne Plante nu ved Lovforbud bestemt til atter at udslettes af de danske
Prydplanters Række. Omtrent 1650-1700 viste Hestekastanjen (i daglig
Tale: „Kastanjetræet") sin pragtfulde Skikkelse her i Landet, og fra nu
af øges stadig Mængden af nye Haveplanter.

Det 17. Aarh. betegner den franske Havestils Glansperiode; alle
større Anlæg efterlignede med større eller mindre Evne Slotsparken i
Versailles, Drivhuskulturen indlededes ved Opførelse af Orangerier. Ude i
Landet gik Havedyrkningen tilbage i Stavnsbaandstiden, og først den store
Reformperiode, som indlededes med Stavnsbaandets Løsning, virkede gennem
det omformede, forbedrede Landbrug fremmende paa Havesagen, der nu
føltes som en Samfundsopgave. Den første Forening, der satte Havebrugets
Fremme blandt sine Opgaver, var Det kgt. danske Landhusholdningsselskab
(stiftet 1769), der virkede ved Præmier og anden Pengestøtte, ved
Udgivelsen af Lærebøger i økonomisk Havebrug og paa anden Maade. Senere
dannedes Selskabet til Bloms ter kultur ens Fremme (1830), hvis Virksomhed
endnu fortsættes under det ændrede Navn Det kgl. danske Haveselskab.
Ved Siden af dette Selskab virke for Tiden to andre, bundne til særlige
Landsdele, Det jydske Haveselskab (1873) og Østifternes Forening til
Frugtavlens Fremme (1888); under Navn af De samvirkende Haveselskaber
have disse tre Foreninger indgaaet et nøjere Samarbejde. Som særlig Tolk
for Gartnerstandens Interesser tjener Älm. dansk Gartnerforening (1888).
Alle de nævnte Selskaber udgive særlige Medlemsblade og Aarsberetninger.

Først i Slutn. af 18. Aarh. opstod en særlig Handelsgartnerstand. Den
ældste danske Planteskole anlagdes 1794 ved Hørsholm, hvor den endnu
findes. I de forskellige „Amtsbeskrivelser" gives gode Oplysninger om
Havevæsenets Tilstand i Aarh.’ første Halvdel; som Helhed skildres
Forholdene med mørke Farver, men de forskellige Landsdele indtage et uensartet
Standpunkt. Den gammelfranske Havestil ombyttedes med den engelske
L an d skab s’s til, som flere Steder gled over i den tyske „følsomme" Stil,
i hvilken navnlig Haven ved Sanderumgaard paa Fyn naaede Berømmelse.

De sidste 50 Aar betegnede en Fremgangsperiode for Havesagen, som
ingensinde tidligere, hvorom ogsaa de talrige Haveudstillinger i den nyere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free