- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
87

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

savnes en Statistik. Udbyttet drejer sig dog sikkert kun om nogle faa
Hundrede Tusinde Kroner aarlig. Det er særlig Aal, Ørred, Laks, Gedde,
Aborre, Helt, Suder, Karpe, Brasen og Skaller samt Krebs, der her ere af
Betydning.

Statistikken opgiver imidlertid vort Saltvandsfiskeris Værdi meget lavt,
dels fordi den hovedsagelig er baseret paa godhedsfulde Oplysninger fra
Fiskere, der ikke altid ynde at angive deres Indtægter højt, og dels fordi
den kun omhandler den Pris, Fiskeren faar for Fisken. Detailprisen er
er meget ofte større. Man tager derfor næppe meget fejl, naar man anslaar
det danske Fiskeri til mindst 7-8 Mill. Kr. aarlig. Fiskeriet holder sig
temmelig uforandret i Værdi det ene Aar efter det andet, bl. a. fordi det særlig
drives efter mindre flygtige Fiskearter, saasom Rødspætter og Aal, men
ogsaa fordi Fiskeren forstaar at lempe sig efter Forholdene, saaledes at
hvis en Fiskeart slaar fejl, lægger han Vægt paa Fiskeri efter en anden.
Man kan hos os saa let gøre dette; thi vore Kyst- og Fjordfiskere have
et meget stort Udvalg af de forskelligste Fiskeredskaber, beregnede paa Fangst
af de forskellige Arter af Fisk. Dette er en stor Lykke for
Fiskerbefolkningen og staar i Modsætning til Forholdene f. Eks. paa flere Steder i
Norge, hvor man kun kender Fiskeri efter een Art: Silden eller Torsken;
slaar Fiskeriet fejl, er det økonomisk Ruin med det samme.

Vore Fiskerier i Saltvand kunne inddeles i følgende:

1) Fiskeriet ved de aabne Kyster, hvor ingen Havne findes. Dette Fiskeri
er i det 19. Aarh. kun undergaaet faa Forandringer. Da Baadene skulle sættes
paa Land, hver Gang de have været benyttede, fordi de ellers ville
sønderslaas mod Stranden, maa de være smaa og ere i Reglen aabne.
Fiskeredskaberne langs Jyllands Vestkyst ere mest Krogliner. Fiskeriet med disse
kaldes Bakkefiskeri, fordi Linerne med Krogene opskydes paa en Slags
Træbakker. Hovedfangsten er Kuller og Torsk om Vinteren; om Sommeren
fiskes med Vaad efter Rødspætter, og lidt Hummerfiskeri forefalder.

Ved Skagen bruges mange Slags Fiskeredskaber og af meget forskellig
Konstruktion, saasom Bakker, Nedgarn og Vaad af forskellig Størrelse og
Maskevidde, bl. a. nogle saa tætte som Lærred (Tobisvaad).

2) Et Fiskeri, der i den seneste Tid har udviklet sig fra Havnene ved
de aabne Kyster (Esbjærg, Frederikshavn, Grenaa og enkelte andre), er
det søgaaende Rødspætte-Fiskeri med Snurrevaad og store Dæksbaade
(Kuttere). Selve Fiskeredskabet, Snurrevaaddet eller Flyndervaaddet, opfandtes
i Limfjorden omkring 1850 af en endnu levende Fisker; det har udviklet
sig af Flynder-Landdragningsvaaddet, men er ikke som dette bundet til at
drages i Land; det kan drages om Bord i en Baad, selv om denne ligger
paa dybt Vand (30 til 40 Fv.). Snurrevaaddet udbredte sig snart til
Jyllands Vestkyst og Skagen, men først c. 1878 anvendtes det første
Dæksfartøj til dette Fiskeri, indrettet paa at opbevare Rødspætterne levende i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free