Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.
Dammen (d. v. s. en Vandbeholder i Skibets Last, der ved smaa Huller
staar i stadig Forbindelse med det omgivende Hav). Lignende Fartøjer
med Dam bestemte til at transportere levende Fisk til Markedet i
Kjøbenhavn, de saakaldte Kvaser, var en gammel kendt Ting, som vi omkring
Midten af 18. Aarh. havde lært at bruge af Hollænderne, hvilke indtil da
alene havde forsynet Kjøbenhavn med levende Torsk fra Nordsøen.
Da det gik godt med dette Damfartøj til Rødspættefangst, byggedes der
hurtig andre lignende, saaledes at Frederikshavn nu har over 100 saadanne
Rødspættekuttere paa 20-80 Tons, forsynede med Damp-, Nafta- eller
Petro-leumsspil til Indhivning af Vaaddets lange Liner (ofte 1200 Fv. paa hver
Arm). Det øvrige Danmark har omtrent lige saa mange Kuttere. Disse
Kuttere fiske Rødpætterne i Kattegat, Nord for Grenaa eller i Skagerak og
Vesterhavet. Af andre Fisk fanges nærmest kun Tunge, Pighvarre, Slethvarre
og andre Fladfisk i Vaaddet; de fleste andre Fisk undgaa Vaaddet, fordi
det er saa lavt og kun langsomt bevæges tæt hen over Bunden; men for
Fladfiskene er det et meget skarpt fiskende Redskab. Medens Fiskeriet i
de første Aar kun fandt Sted paa de laveste Grunde i Kattegat paa 2-4
Fv. Dybde, har man nu udvidet Fangstfeltet til hele Kattegat, undtagen
paa de Steder, hvor Sten hindre Vaaddragning, Skagerak og en Del af
Vesterhavet med, og gaar nu ud til 40 Fv. Dybde. — Rødspætternes
Gennemsnitsstørrelse i Kattegat er aftaget paa Grund af denne stærke
Efterstræbelse, men Priserne ere paa Grund af den voksende Efterspørgsel
desuagtet stegne betydeligt. Om man end ikke ligefrem kan befrygte en
Udryddelse af denne Fisk i vore Farvande, vilde en Indskrænkning i dette
Fiskeri, saaledes at Ilandbringelse af smaa Rødspætter var forbudt, sikkert
meget forøge det aarlige Udbytte, saavel i Vægt som i Værdi; men hertil
vil dog en international Overenskomst være ønskelig.
Dette Rødspættefiskeri med Snurrevaad er en specifik dansk Opfindelse,
og det er det eneste Havfiskeri, d er trives hos os.
3) Fiskeri med Drivgarn, særlig efter Sild, bruges navnlig i Store Bælt,
Sundet samt ved Nordsjælland fra Kattegatshavnene, og i Østersøen særlig
ved Bornholm. Hertil bruges mindre Dæksbaade (4-12 Tons), der i Reglen
hvert Døgn (eller hverandet) komme til Land. Sildene forekomme hyppigst
i vore Farvande Foraar og Efteraar, men Drivgarnene bruges kun om
Efteraaret. Garnene danne en flere Hundrede Fv. lang lodret Garnvæg i
Vandet og drive med Strømmen. De udsættes om Aftenen og tages ind
før Solopgang i Baaden, der med nedtaget Mast er fastgjort i den ene
Ende af Garnlænken. Saaledes „at drive i Bæltet" er et i Store Bælt
gammelkendt Fiskeri; det har derfra udbredt sig til Nordsjælland. — I
flere af de senere Aar har Silden været meget sparsom i vore Farvande,
men til andre Tider kommer den i stor Mængde. Denne Lunefuldhed er
jo alle Sildefiskeriers Særkende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
