Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskeri.
89/
Der bruges ogsaa Drivgarnsfiskeri efter Makrel, særlig i det sydlige
Kattegat og i Sundet, men det spiller ikke nogen stor Rolle.
Drivgarnsfiskeri efter Laks bruges ved Bornholm; det har i tidligere Tid
spillet en stor Rolle, men Udbyttet er i den nyeste Tid aftaget stærkt.
Disse Drivgarnsfiskerier vare kun faa af Aarets Maaneder, og det er til
Dels de samme Fiskere, der i den øvrige Del af Aaret beskæftige sig rned
vore egentlige Fjordfiskerier.
4) De egentlige Fjordfiskerier indbringe langt den største Del af Fiskeriernes
Udbytte, og de staa, hvad det haandværksmæssige angaar, hos os paa et
meget højt Trin; en Række Forbedringer, nogle store og mange smaa, ere
her fremkomne i Aarhundredets Løb.
Fjordfiskerierne ere knyttede ikke alene til de saakaldte Fjorde, men
udstrække sig til alle de smaa Bugter, Sunde og Fjorde, hvor man med
Lethed kan færdes med aabne Joller, og hvor større Redskaber kunne staa
fast for Pæle; de kunne derfor drives paa de allerfleste af de danske Kyster.
Fjordfiskeriets Redskaber ere mangfoldige, og de fangede Fiskearter
ligesaa. Aal, Torsk, Sild, Brislinger, Rødspætter, Pighvarrer, Skrubber, Tunger,
Stenbidere, Aalekvabber, Makrel, Hornfisk, Ørred, Helt og Laks, samt i
Brakvandene ved Sydsjælland, Falster og Møen tillige Gedder og Aborrer,
ere de vigtigste. Af andre Dyr kan nævnes Rejer, Muslinger, Sæler,
Marsvin (Delfiner) og Vildænder. — Redskaberne ere Vaad af forskellig Art,
særlig til Aal (Drivvaad, Haandvaad), Torsk, Sild, Ørred, Rødspætter,
Hornfisk etc. — Bundgarn, nogle store, ruselignende Garnredskaber, der
udsættes ved Kysterne ved lange Pæle, og i hvilke Stimer af Sild,
Brisling, Torsk og Hornfisk fanges. — Ruser til Torsk, Ørred, Aal (de
saakaldte Aalegaarde), Gedder og Rejer etc. — Nedgarn (Hildingsgarn), der
enten danne en Garnvæg oppe i Vandet, saa at Sild, Makrel og Hornfisk
let løbe sig fast i Maskerne, eller staa paa Bunden for Fangst af Flynder,
Torsk etc. — Kroge til Aal; Torsk, Rødspætter etc. —
Stangeredskaber (Lyster, Algier, Aalesaks, Aalekam etc.) til Aal, Ørred og Flynder
(Flynderpig), samt en Mængde Smaaredskaber Glib, Pilk etc. De fleste af
disse Reskaber ere af meget gammel Oprindelse hos os, men enkelte ere komne
til i nyere Tid, og andre have først nylig udbredt deres Virkefelt
betydelig. Saaledes kan nævnes Aalefiskeriets Fremblomstring ved Vaaddets Hjælp.
Af andre store Begivenheder i Fjordfiskeriernes seneste Udvikling skal
nævnes Aale-, Torske- og Rejerusens Udbredelse over hele Landet.
Ogsaa vore øvrige Fjordfiskerier ere langsomt undergaaede Forbedring.
Folkemængdens Tiltagen har øget saa vei Efterspørgslen som Efterstræbelserne
efter Fisk. Hvem der vil følge med, maa have Redskaber af første Klasse
og i at låve og bruge Redskaber til Fjordfiskeri ere vore Fiskere paa
mange Steder store Mestre.
Limfjorden egner sig paa Grund af sin Afstængthed godt for rationel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
